….and so it begins – yet again.

Prologue

Missing Endings, the full story.

USA – The End
So, my story stopped short last I was in the US, back in 2006. We were just about to finish up a 3 month stint in New Jersey that had seen us work on a research project for Panasonic Princeton Research Labs. It was a great experience, both personally and professionally. Back in Denmark we had been allowed to fall behind classes by 1 month due to our trip, so we had some catching up to do.

Studies – Wrapping Up
University, friends, partying, spare time interests, computers especially, took up most of my time for the next 9 months until we graduated. During this time I also managed to break my big toe while dancing with my best friend, as some cow stepped on it with her high heels and I was wearing sandals (let that be a lesson to me!). 2 days later I passed my second last exam, and the day after that I went to my second interview, on crutches, at the company which I currently work for, Cambridge Silicon Radio (CSR), as a software engineer.

Work – The Beginning of a New Journey
My time with CSR has been quite the ride. I started in one group and after 8 months I changed to another, another 3 months on – yet another group, this time customer support. This was at the end of 2008. I worked on an exciting project that (fortunately for me) was starting a rewrite of much of their host software. This gave me a unique chance to put my mark on the project, and I had many good experiences with it. At the start of 2009, I was asked to join a customer project – the customer was Sharp, and it might hold a trip to Japan for me.

Around the World – Firefighting on the Frontlines
Excited about those prospects, and at the chances of learning some more Bluetooth, I said yes. 4 horrific months (of painful debugging and analyzing code) later, I was on a plane to Tokyo, now with a twisted angle I had injured just 2 weeks prior to the trip.

Long story short: Japan was another world. The work itself was brutal, loooong work-days, a non-relenting customer with unreasonable demands and poor me caught in the middle. Good spirits and awesome co-workers made it a success, however, and I left Japan after 5 intense weeks with many new experiences in my back-pack, and learned a great deal about my own limits (also that I was not good at saying no – I have never been that stressed before in my life. Instead of having the time to relax when I came back home, I had signed up for 11 days of intensive drinking and hard labour, so not the best of circumstances to recover under. I had signed up before going to Japan, so I had little choice). Out of my stupor I slowly got back into the normal habituals of every day life.

Since then, I have worked on a number of new projects, new technologies, and I still like my job a lot. I am, however, beginning to get a bit fed up with all the travelling – as my 2010 was one long trip. I all started December 2009 with a 2-week business trip to Shanghai, China. Got back, and on a last minute chance I joined a 1-week skiing trip to Sweden. It was awesome, as was the temperature, with a negative index, that is. We drove there and back, but upon arriving, the thermometer said -26 degrees!! Brutal! Back from that, I left for Shanghai again 3 days later, this time for 2½ week. I were back from that for a full week before going to Cuba for 3 weeks. That was an awesome experience. I left with a good friend, who is also a co-worker, and who was with me for the first two weeks in Hiroshima, and one of his good buddies. Much rum, bumping around on the potholed roads of Cuba, dancing, diving, partying etc, later, we were back from one of the best vacations I have had in a really long time. By early March, I had been away more than I had been at home. Next followed a 1 month break before I left for Shanghai once again. This time I was away for 3½ weeks, bringing my total of Shanghai visiting to 8 weeks in the duration of 5 months!
My return trip was almost foiled by an evil vulcano – but alas, I had promised my grandmother to be back for her 90th birthday, and it was thus!

Taiwain – Love at First Sight?
Next followed about 3 months of working in Denmark, was a nice change However, next up was a project in Taiwan that we needed a lot of staffing on, so the longer I could stay on, the better. I was originally scheduled to stay for 5 weeks, but ended up staying just over 8 weeks, coupled with a vacation to Hong Kong to play Gaelic football, a pastime I had picked up while in Taipei. It was a great trip, and it had really spurred my desire to try out a secondment, so things were put into motion! Back from Taiwan/Hong Kong, I kept at it, and after a longer than hoped for settling of all the legalese, a contract was signed and I was good to go to Taiwan for 2011! Exciting indeed!

What a Prologue!
So, here ends the the Ending of the first part of a long retelling of the past 4 year. And so, as with all Endings there is a New Beginning.

Interlude

So, while that accounts for my life up until circa the end of 2010, I still need to catch up to February 2011

Winding Down One Aspect of My Life
So, with a signed contract for secondment in 2011, I suddenly had to wrap up much of my life as I knew it, and start anew in Taiwan. It would not be from scratch, I still have my family and friends back home, but a +7 hour time-difference and my experience from last year with all the travelling and being away from home showed me that distance matters.

I got started packing, made preparations to sublet my apartment, and prepared for a few months of goodbyes and winding down as Christmas approached. But it was not to be so. I was off to San Jose, as mentioned previously, and when I got back, I was assigned to a project that had “impending explosion” written on it a few days after.

This all meant that I was super stressed out as Christmas arrived, having barely made it with the packing down, getting the apartment cleaned, and still finding time to say goodbye to friends. I had accepted going to Beijing to work on the project just a few days after I would arrive in Taiwan. Due to an incredible ill-timed delay of my plane, inbound from Hong Kong, my departure was postponed, first for the following morning, until it coincided with an incoming blizzard, which left me grounded in Copenhagen airport for 5 hours.

….Winding Up Many Others
I touched down in Taiwan around noon on the 7th of January, did speed-runs of IKEA and the local hardware pushers, before flying out again on the 10th of January. At this point, I was cold, tired, over-worked, and just plain sick of things. I wanted to be back in Taiwan, and the project (which I at this point thought of as “Project please-go-die”) could not have interested me much less. The below-zero temperatures in conjunction with the strong winds, which made it feel even colder, had me in a foul mood too. I was basically freezing me bum off from the point where I left the hotel in the morning until I returned much later during the evening.

Finally, I was relieved of duty, and I made a return to Taiwan, with little else in mind than relaxation and getting settled in. The project did not leave my table, however, so I am still at it. However, I got settled, got really drunk the same night as I returned as a “good” way of flushing away the bad emotions, and have been meeting lots of new people ever since.

Also, in other important news, I turned 30 on the 19th of February. I had asked a bunch of people to come to OnTap, a nice, modern, pub where they serve delicious burgers and buckets of beer! Much fun was had, especially with the tumbling towers, as have now seem to become a tradition when at OnTap
Later in the night we went to Roxy99 to get our booty shaking, and shake them we did

Wonderful night – and a nice, relaxed Sunday to top it off.

Settling In
I still have a few kinks to work out, my sleep habits are a bit messed up, I am quite tired a lot of the time, and I exercise less often than I would like – the last point is especially important as that is my way of removing stress.

I do, however, feel I am adjusting to all the new impressions, I am meeting new, and wonderful , people – and I have seen a bit of Taiwan too. Too little so far, though.

My apartment is furnished, but it was quite spartan, so I feel much more at home now after having spent silly amounts of NTD at IKEA and adding a few imported souvenirs from back home. Makes a world of difference after a long day/week. Also, for the geek in me (and it is a rather big geek! ) I got my setup sorted, buying a NAS, a media center, new 27″ monitor, setting up my desktop computer, and almost finishing up with the recovery of data after a stupid “whoops, did I just delete that??” incident. Oh well, c’est la vie, right?

Epilogue

Each new door opened brings us new worlds of opportunities.

Who, Me?
So much about the past and some of the present. I think now would be a good time to introduce myself better, to those who are new and do not know of me very well yet

I was born in 1981, on the 19th of February. I studied Computer Science at Aalborg University for 5 years. I have one sister and ever-so-considerate, supporting and helpful parents.

Sports – The Natural Road to a Long Life and Good Health (and Fun and Removing Stress!)
My pastime interests are mainly sports, computers, photography, travelling, friends, dancing, and partying I have a personal ambition of finishing a triathlon very soon, my running skills are mostly where they need to be, just need more kilometres done every week to keep the shape, biking is decent, should be able to finish that part, but my swimming is terrible. And I find that part dull. I will hopefully make it, otherwise I have duathlons to keep me busy until then.

My biggest hindrance to this has so far been excessive travelling, that besides breaking up good streaks of exercise patterns also has me eating too much food, and not-seldom-enough junk food.

Photography – Time and Models Wanted
Photography is something I fancy a lot, but which I am not yet very good at, or do I as much as I would like to. I have probably spent much more money on gear than what logic would dictate, but I can’t help it, I am a gear freak I have invested a bit in portable studio gear and I hope to do some test portrait shoots as soon as I get around make the time and I find a willing victim

To Travel is to Live
Travelling is something I love – and mostly I never get my hunger for experiencing other cultures and seeing new places sated. I like to know what the must-see places are, but I tend to only get it done half-way, and then I improvise the rest. I really like not being bound by anything, going with the flow is an important part of travelling to me.

Even so, I must say I got fed up with travelling last year, my private vacations were really good: skiing, Cuba, Hong Kong – and the first many business trips to Shanghai, Cambridge, and Taiwan I loved too. I even liked San Francisco a lot, but by that time I was a bit stressed, tired, and was not really in the mood. Felt like I had a ton of unfinished business back home, so my mood for that trip was quite different than it usually is.

I still have so much of the world I want to see, but I feel like cheating myself out on something beautiful if I do not try to see as much of Taiwan first as possible, before going elsewhere. I have joined some groups that do hiking trips, so I hope that will be a good way to meet people and get to see more of Taiwan. Sadly, I also have to spend vacation on a trip back to Denmark at the end of May/beginning of June, and also for Christmas, as those days are not part of the Taiwanese holidays, which I abide by now that I am seconded there.

The Dreaming
That’s all folks(?)

Getting a girlfriend is also a rather high priority, but as with so many things in life, such a thing cannot be forced. I would like someone to travel with and discuss the stuff that happens to us in life when we are not looking

For All Intents and Purposes
My ending note will be on the purpose of my blog. It has several goals:

• Document my where-about to concerned friends and family (*waves* – Hi Mum and Dad!)
• Provide a funny/interesting window into my thoughts and doings during snapshots of my life. I imagine this will be funny to read years later.
• Let me put into words what I think about. Unfortunately I am not good at being succinct, but I shall try harder (what a great start, no? )

Thank you for tuning in! Leave comments and thoughts if you have anything to share.

En alt andet end stille weekend vil jeg sige, vi har ikke siddet stille nogen af dagene rigtigt

Fredag – New York
Kim havde snakket om at hun gerne ville have os med til en af hendes klasser for at hun kunne “vise os frem”, og derved få nogle ekstra point i hendes kurser. Jeg tog med fordi der alligevel var en der skulle køre Lars, og det lød også som om det kunne blive sjovt, eller i hvert fald interessant

Vi mødtes med Kim ved Quakerbridge Mall kl. 8.30, vi var lidt forsinkede pga. den voldsomme morgentrafik, men det gik trods alt. Vi kørte nu sammen med Kim til Ryder Universitetet, hvor vi skulle med til hendes timer. Kim læser til kommunikation, og første time var noget med at håndtere konflikter og problemer, og der var et case study de diskuterede, som Lars og jeg havde læst i bilen. Det var meget spændende at høre om de amerikanske studenters måde at håndtere forskellige former for konflikter, og de overvejelser de gjorde sig. Deres lærer var rigtig sød og god, meget nede på jorden og varm, og var god til at dreje tingene og stille spørgsmål til diskussion.

Anden time var noget med diskussion i små grupper. Jeg tænkte “stort hit, det ved vi jo alt om fra at arbejde i grupper på Aalborg Uni”. Det var dog ikke lige det vi skulle lave. Læreren startede med at overraske de studerende med en lille 10-15 minutters test, og så var stemningen ellers lagt Ej, læreren havde stillet som opgave at hver af de grupper som de delte sig op i, skulle rangere 17 erhverv efter hvor prestige-fyldte de studerende følte de var. Der var 3 kolonner. En kolonne til hvor prestige-fyldt man selv synes arbejdet var, en som skulle udfyldes efter hvad gruppen i fællesskab nåede frem til var den rigtige rangering, og endeligt den rangering som spørgeskema-undersøgelsen var kommet frem til. Der var ikke så meget tid til det, så efter vi havde brugt lidt tid på at udfylde dem selvstændigt, gik de igang med at spørge sig frem hvad vores enkelte rangeringer var, og så prøvede de at sjuske sig lidt frem til hvad rangering jobbet skulle have. Det var jo pænt langsomt, så foreslog at vi bare lagde alle pointene sammen og så rangerede det ud fra hvad der havde laveste score og opefter. De var helt “waauv, det var da et godt forslag, rigtigt videnskabeligt og sådan”, og Lars og jeg sad sådan lidt og kiggede lidt på hinanden og grinede, for det var da KLART den nemmeste måde at gøre det på! Vores gruppe fik en
delt andensidste plads tror jeg, ud af 4 eller 5 grupper. Vi ramte helt ved siden af på en, som slog vores score ret meget ved siden af Det brugte Lars og jeg også lidt tid på at diskutere retfærdigheden af Det var interessant, fordi den her øvelse i komplet gætning havde indflydelse på deres karakter for semesteret!! Det bedste hold fik point til deres karakter! Meget lamt at få gode karakterer for at være heldig og gætte

Efter timerne var det tilbage til huset, og jeg besluttede mig for at tage ind til New York sammen med Egon og Henrik for at shoppe lidt. Vejret havde været fantastisk elendigt allerede fra morgenstunden af da vi tog afsted sammen med Kim, og det stod stadig ned i stænger da vi kørte afsted. Henrik havde set at vejrudsigten lovede opklaring senere på dagen, men den udeblev vist, for vi gik rundt i regnbyer resten af dagen, undtagen den sidste halve time :-/

Da Lars ikke var med var jeg lige udnævnt til midlertidig navigatør, og uha uha uha, det får jeg vist ikke lov til igen For at gøre en lang historie kort, så havde jeg stoooore problemer. Endte med at få os dirigeret ud til den forkert færge som sejlede til Ellis Island og Frihedsgudinden, men ikke direkte til Manhatten, så vi måtte køre en 20 minutter tilbage igen for at komme hen til den rigtige færge. Vel ankommet på Manhatten styrede vi over på 5th Avenue hvor vi gik op mod Apple butikken mens vi kiggede vinduer, og Henrik fik købt lidt tøj, mens Egon fik købt sig et par sko, Nike+, som kan bruges sammen med den iPod ting han købte hos Apple, så han nu har en kalorietæller, den er han glad for, han har i hvert fald leget en del med det

Efter at have været inde hos Apple gik vi ned mod Times Square, den gør et HELT andet indtryk om aftenen når alle reklameskiltene lyser op, det var faktisk meget pænt, på sin helt egen specielle måde. Vi styrede så op til Dallas BBQ som vi er blevet riiigtigt glade for Efter en *bøvs* god omgang mad der, stilede vi ned imod Staten Island Ferry som bragte os retur til bilen, og efter en *lidt* (men ikke helt) bedre retur-navigering var vi hjemme igen Våde, men havde da fået set et par ting og shoppet lidt. Jeg købte ikke noget

Lørdag – Middag med udlejeren
Vi havde inviteret Mei-Yu, mand og søn over til middag lørdag, og efter at have slappet af i lange baner først på dagen blev det helt store kokken-apparatur sat igang. Vi lavede gode danske frikadeller, noget færdigkøbt brun pulversovs, kartofler og havde så broccoli til som tilbehør. Maden var super, men min kogning af gulerødderne efterlod desværre lidt at ønske De var, ja, bidefaste, og sovsen blev lidt klumpet i bunden, men bortset fra det var maden rigtig, rigtig god Efter noget chit-chat og lidt hygge med dem forlod de os og vi var godt tilpasse

Søndag – Action-packed fun for the whole family
Vi havde aftalt at tage afsted til Six Flags søndag, havde lige misset at Henrik havde sagt der ville blive sindssygt godt vejr, så havde taget en langærmet t-shirt på og sko, det var lige lovligt varmt. Til gengæld var ideen om at tage tidligt afsted super-duper smart! Vi stod kun ca. 40 min i kø til Kingda Ka, hvilket var mega-overraskende og rart, og efter sådan en adrelin chokstart, så tog vi lige en masse andre forlystelser. Pga. vi var der så tidligt var der ikke mere end 2-15 min kø ved attraktionerne, og vi susede lige igennem mange steder. Nitro var også rigtig fed, og den tog vi to gange, men nåede også Medusa og American Scream Machine Omkring kl. 13.30 var vi mætte af oplevelser, og ville have lidt KFC i mavsen, og efter et kort pitstop der kørte vi hjem og nød det gode vejr!

Dejlig måde at bruge sin weekend på

Mandag – Planlægning af ugen
Så sidder vi her mandag, Lars pakkede sin skærm ned i går, så efter vi returnede den lånte skærm fra Panasonic er vi nu nede på at have ingen skærme tilbage, og 2 stationære computere, piv! Det betyder jeg nu er nødt til at sætte min computer til fjernsynet, og den er rimeligt ussel at sidde og læse lille tekst på, så det gør det lidt mindre brugbart at sidde at læse og skrive på, så surfning er sat lidt på standby, og ditto chat.

Vi tager til Niagara Falls i morgen, har booket hotel, Days Inn i Niagara Falls. Det skal nok blive godt, men der er lige en 8 timers køretur foran os først. Vi kører nok først lidt op af formiddagen, fordi vi nok ikke er en fis værd efter sådan en køretur, så der er ingen grund til at regne med at vi får ret meget ud af dagen. Vi har booket 2 dage, så er nok hjemme igen sent torsdag aften.

En lille træls note er at jeg har fået en mærkelig “pukkel” på min højre hæl, det er vist pga. mine sko, de må trykke lige der eller noget. Det er lidt ømt, så toner nok lidt ned for at løbe indtil det bliver lidt bedre igen.

Nå, efter at have stenet et par dage var det afsted til Washington D.C. i et par dage. Vi havde på forhånd booket et hotel som, ifølge den side vi brugte, lå ret tæt på centrum af DC. Vi skulle smide $80 pr. nat for 4 personer på Howard Johnson Express Inn, hvilket jo ikke kan siges at være dyrt.

Vi var afsted ca. kl. kvart i 8 tirsdag morgen, og ud over stepperne gik det. Henrik kørte mens jeg sad bagi og læste. Der var en del morgentraffik omkring Philadelphia, men bortset fra det gik det fint.

Tirsdag – Up and about
Henrik klarede turen på ca. 3½ time, og vi opdagede at hotellet lå lige ud til hovedvejen. Det var i sig selv til at overleve, men da vi kom ind i værelset blev vi godt nok lidt “okay!”-agtige Værelset var lidt usselt, men efter at vi lige havde kigget det lidt efter var det vist ganske fint til pengene. Vi klarede lige lidt hurtig udpakning og så var det ud at finde noget mad. Vi fandt lykken i form af en Subway, aaarh
I vores søgen efter mad så vi dog lidt af kvarteret, og det så lidt uldent ud i kanten, hvilket vi så i form af det skudsikre glas der var monteret inde i Subway
Vi daffede nu ned til metrostationen, den lå kun ca. 600 m fra hvor vi bor, det er lige til at overskue, det tog 15 min at gå derned. Afsted med toget, og så ind til Metro Station, hvor vi steg af og daffede afsted mod Det Hvide Hus(!). Centrum var meget pænere og renere end vores kvarter, og også pænere og renere end New York, så det var en rar overraskelse. Det Hvide Hus var nemt at finde, men pga. alt det sikkerhedssjov de har, så skulle vi stå på ca. 300 meters afstand og tage billeder, suk! Der var et eller andet fint besøg på dagen, for der var Army Band (militær band som spillede op), Marines og masser af eskorter til de tilkørende og frakørende biler. Vi gik nu over mod Lincoln Memorial, en kæmpe statue af Abraham Lincoln, som sidder inde i en slags tempel. Dette monument er en del af det der hedder The Mall, som også har Reflection Pool, Korea War Veterans Memorial og Vietnam Veterans Memorial. Dem så vi også. Vi gik nu tilbage til Washington Monument, en stor obelisk som står midt på en lille bakke på en stor græsplæne Herfra kan man se op til Lincolm Memorial den ene vej, og den anden vej ligger Capitol, hvor kongressen og senatet holder til. Den bygning er stor skal jeg hilse at sige

Bagved Capitol ligger Library of Congress og Supreme Court, som vi også lige smuttede forbi. Nu var vi så ved at være enddog MEGET brugte, og selvom de mange pauser undervejs havde hjulpet, så trængte vi til at stoppe og få noget mad og en lille øl efterhånden

Der ligger et mikro-bryggeri der hedder Capitol Hill lige ved siden af Union Station, som vi helt tilfældigvis snublede indenom. Efter en øl, som gjorde meget trætte og lidt glade også, så besluttede vi at det nemmeste vist bare var at spise samme sted
Maden var rigtig god, selskabet ligeså, specielt efter vi lige havde fået en 2-3 øl allesammen, uha det var hyggeligt!

Vi var nu allesammen meget brugte, og vi styrede direkte mod metro stationen og efter en lille hurtig togtur var det direkte hjem på hotellet og ligge at slappe på sengen Efter meget kort tid gik vi allesammen i seng. Klokken var ikke mere end ti, så vi blev enige om at vi godt kunne stå op kl. 7 allerede.

Vi blev meget klogere!

Søvn – Eller mangel på samme
For at gøre en lang historie kort, så sov vi allesammen af helvede til! Hotellet lå kun 200-300 meter fra jernbanen, og ca. 1 gang i timen kom der tog forbi og rumle-bumlede. Herudover, så var der kun 1 lagen, 1 tæppe og 1 meget stor dyne til hver seng, så i hver seng fik en person tæppet, og den anden lagenet. Jeg fik lagenet, og fordi air-conditionen kørte, så var der altså rimeligt koldt. Efter et par timer hvor jeg havde små-snuet og sovet rigtigt dårligt, så slukkede jeg for den, jeg lå lige op af den, og larmen og kulden var ikke specielt rart. Endeligt var det et problem at madrassen var alt for blød, så jeg havde også ondt i ryggen da jeg vågnede, perfekt!

Onsdag – De 4 (trætte) musketerer
Godt så, op kl. 7, blive klar, og være meeeget træt! Men ingen piv her! Hotellet havde morgenmad med i prisen, men det var….ja, anderledes morgenmad! Der var æbler (meget grynede, men heldigvis saftige), cheerios og cornflakes med mælk, donuts (aarh! advr! almindelige donuts og de der döner kuchen eller hvad de hedder med syltetøj inde i midten) og så juice. Efter et skud morgenmad tog vi metroen ud til Arlington. Vi så JFK’s gravsted med den evigt brændende flamme, og den ukendte soldats grav, samt Arlington Memorial Amphitheater. Efter dette var der ikke det store at se, så vi tog metroen ud til Pentagon, der var dog intet at se. Vi havde planlagt at gå rundt om den, men der var hegn og alt muligt, så det blev ret hurtigt droppet igen. De havde et lille sted til minde om ofrene for 11. september, og de havde et område hvor de var ved at lave et større og mere permanent mindested, men det var stadig afspærret.

Vi tog nu ind til Metro Station, og kom ud i Chinatown, var godt sultne nu, så fik noget i mavsen inden vi gik videre. Vi gik forbi FBI’s bygning, gik ind og så lidt dinosaurer og andre spændende ting i Smithsonians National Museum of Nature, inden vi gik over i National Air and Space Museum, som var vildt spændende for sådan nogle teknik-interesserede nørder som os Der var rumfærger, reentry-kapsler, rumdragter og maaaange andre spændende ting vi smovsede i. Uheldigvis glippede vi en IMAX-forestilling, og vi gad ikke til at vente på den næste, så vi gik i stedet over til Union Station for at shoppe lidt. Efter lidt power-shopping tog vi toget retur og tilbage til hotellet. Vi var ikke i humør til endnu en nats dårlig søvn, og vi havde allerede set alle de steder vi ville, så vi tog en hurtig beslutning og valgte at køre retur til Princeton mens vi stadig kunne nå det.

Efter at have checket ud var det bare ud over stepperne, og vi var hjemme igen ca. 3 timer senere, takket være lidt mindre trafik og en lidt tungere fod på speederen

Efter lidt hurtig stenen ovenpå en lang dag og en hård tur gik vi tidligt i seng, og paf, jeg sov 11 timer

Planen er nu at vi stener torsdag væk (dvs. i dag, og det er sket ), fredag skal Lars og jeg hjælpe Kim med at virke flink og rar overfor hendes lærer ved at vi skal møde op i hendes klasse og være lidt aktive…suk, men nu får vi at se, det lyder meget sjovt, bortset fra at vi skal tidligt op
Planen er så at vi kører retur, SMADRER Egon til i kanel (tillykke gamle dreng, med de 25 år, velkommen i klubben! ), og så tager vi til New York resten af dagen.

Lørdag stener vi først på dagen, og om aftenen har vi inviteret Mei-Yu og slæng på middag, så det skal nok blive hyggeligt. Søndag er planen pt. at tage til Six Flags, men der kommer Kill Bill 1+2 om aftenen, så kan godt være vi tager lidt hurtigere hjem pga. det, hehe!

Mandag skal Lars have fræk-date-samvær med Kim igen, og så tager vi nok til Niagara Falls fra om tirsdagen indtil torsdag nok, afhængigt af hvad vi lige finder ud af og hvad der er at se. 1½ dag for at se et vandfald virker af lidt meget indtil videre, håber vi finder på andre ting at lave udover!

So much for now, hygge.

Yeah! Færdig med arbejde, fuld fart fremad på ferien!

Bold i Bakspejlet
Glemte lige en vigtig detajle fra dengang vi var inde at se amerikansk fodbold! Da vi gik ud fra stadion og tilbage til bilen, så gik der en ældre herre foran os, som var lidt tyk i det. Lige pludseligt begyndte han at hælde kraftigt og *plask* så lagde han sig sidelæns ned! Det så ikke helt rigtigt ud, så jeg skyndte mig hen til ham og han lå og lavede mærkelige slubre-lyde, som om han var ved at kvæles i sin egen tunge. De andre var der også hurtigt, men der var ikke meget vi kunne gøre, og jeg prøvede at fange en parkeringsvagts opmærksomhed, men han var lige 10 sekunder om at fatte noget dog. Da han kom over kunne han godt se det ikke var noget han kunne gøre noget ved. Han gik i gang med at kalde nogen over radioen, men heldigvis kom der helt vildt hurtig en gut over som sagde han var “paramedic” og han gik i gang med at give hjertemassage til manden. Der var intet vi kunne gøre, så vi gik bare over til bilen igen mens vi snakkede om at det var ret vildt det der skete. Vi blev enige om at han måtte have haft hjerteflimmer eller have fået et slagtilfælde eller noget i den stil. Her bagefter er jeg lidt nysgerrig efter hvad der mon skete med ham, men det finder vi nok aldrig ud af.

Arbejde – Snip Snap Snude
Vi stoppede med at arbejde fredag hos Panasonic, og det var baaare skønt, så står den på ferie nu Kathrine havde bedt os om at lave fremlæggelse af det arbejde vi havde lavet i sommerferien for hende og Steve, og det gjorde vi så fredag eftermiddag. Steve er en ret aktiv løber, og det har vi snakket ganske lidt med ham om, og en del med Kathrine om det, så jeg blev torsdag udfordret til at løbe sammen med/mod ham, så jeg tog imod tilbuddet og havde taget løbetøjet med.

Turen tog vi lige omkring kl. 12, og jeg var pææænt sulten der, så det var lidt hårdt Turen rundt var dog pæn og vi fik snakket lidt på turen, så det var fint. Det tog ca. 40 min, og jeg kom tilbage efter et frisk bad til en lunken burger og pomfritter fra Wendys som de andre havde været på i frokostpausen

Vi fik ellers sagt farvel til de andre, lavet de sidste afsluttende ting og sådan og så videre og ryddet vores maskiner, inden vi tog hjem, meget glade

Weekenddas!
Vi brugte lørdagen på at tage på stranden, fordi vejret på mirakuløs vis pludseligt var blevet meget bedre. Vi var på stranden omkring kl.11 og tog hjem igen lidt over kl. 15, efter en god dosis sol og så rigelige mængder afslapning og ganske lidt badning. Stranden vi valgte denne gang var Belmar Beach, og selv om stranden var fin, så var bølgerne kedelige i forhold til Manasquan. Lars fik sig (igen) en ordentligt solskoldning, denne gang på ryggen. Den er langt fra så slem som sidste gang, men rød er han da

Søndag og mandag var rent das, bortset fra 2 timers intensiv rengøring om søndagen. Da vi kom hjem fra stranden lørdag var Mei-Yu der, og hun lød helt chokeret over at vi havde regnet med at gøre rent om søndagen, og sagde at det skulle vi ikke tænke på! Men vi synes nu at det trængte, så vi gjorde lige rent alligevel. Mandag stod den på mere das, Kim kom lige forbi og besøgte os og snakkede med os og hyggede lidt med Lars, og vi kørte forbi Panasonic fordi Kathrine skulle bruge vores underskrifter på den patentansøgning de er ved at lave på det arbejde vi har lavet. Efter at have skrevet under tog vi ind til Princeton og fik en is på noget der hedder Halo Pub, mums!

Planer for de næste små 3 uger
For lige at give en ide hvad vi har af planer for de næste små 3 uger, så prøver jeg lige at give hurtigt oprids her:

1. uge.
Tirsdag til torsdag tager vi til Washington DC. Vi har bestilt et hotel inde i midten af Washington DC, satser på at det bliver helt kanon. Kathrine fortalte os at der masser af museumer, og de næsten stort set allesammen er gratis. Lige noget for en museumsfreak som mig
Fredag har vi ikke lige planlagt noget, mens vi regner med at invitere Mei-Yu og familien over lørdag for at give dem lidt dansk middag, som tak for det hele indtil videre. Søndag er der heller ikke lige planlagt noget.

2. uge
Mandag til onsdag tager vi nok til Niagara Falls, det er meget for bare at se et (dumt) vandfald, så det kan være vi prøver at finde en masse andet at se i Canada også nu hvor vi alligevle er deroppe. Torsdag til søndag har vi ikke planlagt mere, men vi tager nok ud at spise med Kathrine til frokost en dag for lige at sige tak for det hele og “hygge” lidt med hende også Nåeh jo, vi holder nok fest lørdag Ved dog ikke lige for hvem endnu, vi kender kun Kim og så en der hedder Mike vi mødte på stranden, og Kim har fået stuearrest efter forældrene opdagede hun havde holdt fest Vi må se hvad det bliver til

3. uge
Vi har ikke planlagt noget for 3. uge, og vi skal
holde i hvert fald lørdag fri til at få pakket og gøre os klar til at rejse hjem.

Hvis det lyder som om der er enormt meget tid til ingenting, så snyder det lidt. Vi har nemligt adskillige ting som ikke er “skemalagte” endnu, men som vi regner med at skulle se. En uprioriteret liste følger her:

• Delaware Water Gap (ulvepark og en masse med vand, rafting, kano osv.)
• West Point
• Philadelphia
• New York – mindst 2 gange mere
• Flodtur på en flod der ligger lige i nærheden
• Ramapo State Park (fundet herfra) ved ikke om de andre vil med, men jeg tror jeg tager afsted selv så

Så der er ikke udsigter til at vi kommer til at sidde helt stille Skal nok få de sidste 3 uger til at gå, og man skal jo heller ikke glemme at få slappet lidt af!

Var vist lige det vigtigste for denne omgang, roger over, og hygge!

Nå, der er efterhånden gået lang tid siden min sidste opdatering, så det er vist på sin plads med en ny omgang herovre fra.

Kan ikke lige huske hvad vi lavede fra d. 15 af og en uge der, men erindrer det ikke lige som værende noget fuldstændigt vildt og voldsomt. Jeg tror dog vi var i byen om lørdagen sammen med Kim. Vi var på noget det hedder Kathmandu i Trenton om lørdagen var det vist. Søndag kom Martin, en af mine kammerater fra HTX af, som har arbejdet på “min” plads hos Tulip i sommers. Han havde lige fået ferie og kom herover for at slappe lidt af og købe en bærbar
Han brugte den efterfølgende uge på at få set sig lidt omkring og få shoppet Vi havde stadig masser af tid tilbage på arbejdet, så vi var jo væk fra 8-16 hver dag, så vi kunne ikke se så meget sammen med ham til hverdag. Han havde lejet en bil hos Rent a Wreck som han kom rundt med.

Biler – The neverending trælse saga
En dag på arbejdet checkede vi lige min konto (det er det nemmeste pga. tidsforskellen) opdagede vi at AVIS havde trukket os ca. 16.000 kr for 1 måneds leje af bil. Vi var jo, mildt sagt, pænt desperate, 16.000 kr om måneden ville gøre at vi ikke havde råd til noget som helst, ikke engang holde de sidste 3 ugers ferie. Unødvendigt at sige, så var det jo så rigeligt anledning til at tage ind til AVIS i Newark lufthavn igen, igen.

Martin tog med, for lige at underholde og snakke lidt med os. Lars og jeg var godt trætte efter arbejde allerede, så det var ikke lige det vi havde mest lyst til, men det var jo ikke sådan at lave om på. For at gøre en lang historie kort, ikke lige det jeg er bedst kendt for eller bedst til , så fik vi snakket os frem til at beholde den bil vi har nu, Ford Explorer’en, til samme pris som vi hele tiden troede vi havde haft den til, inkl. forsikringer. Dvs. vi nu skal slippe med $339 om ugen for bilen. Mange penge, men meeeeget mindre end det de havde trukket i første omgang. Trætte, men glade tog vi retur.

Weekend – Sooo much afslapning
Martin og jeg spiller normalt en omgang poker i ny og næ derhjemme, og Egon og Lars er heller ikke blege for det, så vi købte i løbet af ugen et pokersæt, som blev indviet fredag aften. Vi gamede poker i 6 timer tror jeg, klokken blev i hvert fald meeeget sent, og der blev vist også spillet lidt pool og drukket en masse øl Vi spillede 4 spil, jeg vandt 3 af dem De andre synes jeg er lotto, jeg forstår dem ikke, jeg er sgu da bare pisse vild til poker….eller noget

Fordi klokken blev så mange, så kom vi meget sent op lørdag, og fik intet lavet hele lørdagen Vi snakkede om at få prøvet International House of Pancakes (IHOP), og det var så planen at vi ville søndag. Vi kom dog for sent op igen søndag, og var først henne ved IHOP omkring kl. 12.30, og der var 20 min kø, så det droppede vi og tog i stedet på Applebees, som vi håbede havde morgenmad. Det har de så IKKE kan jeg oplyse, men jeg fik en ganske udemærket Cobb Salad, og en riiiimelig tungliggende Oreo’s Milkshake, puha!

All work and no fun make for a very dull day
Nå, næste uge gik med en masse kedeligt arbejde, men vi havde sikret os billetter til en pre-season NFL (amerikansk fodbold) kamp mellem Philadelphia Eagles og New York Jets. Martin var i Washington DC fra mandag til tirsdag aften, og sagde det var rigtigt godt, så det glæder jeg mig til at vi skal. Vejret er begyndt at blive rigtigt råkoldt og efterårs-agtigt herovre, vi er nede omkring 18-22 grader nogle dage, og det regner meget efterhånden og det tegner generelt ikke så godt for de sidste 3 ugers ferie :-/

Game on!
Anyways, tilbage til fredag, hvor der var fodbold. Kampen foregik på Giants Stadium i New Jersey, det er hjemmebane for Jets. Køreturen derop var præget af meget regn, og rimeligt meget trafik. Vi kørte direkte efter arbejdet efter lige at have samlet Martin op og hurtigt hente jakker osv derhjemme. Det var ikke tilladt at tage “professionelt” kamera udstyr med ind, og det synes de åbenbart mit kamera var, så jeg blev bedt om at smide det ud i bilen. Jeg var sådan lidt “WTF fatter du om??” og valgte at pakke det ned i min kamerataske, og prøvede så med en anden indgang, og voila, så kunne jeg godt komme ind. Stadion var stooort, men sjovt nok ser banen bare SÅ meget mindre ud end den gør på fjernsynet!! Vi fandt vores pladser og ventede spændt på at showet skulle gå i gang.
Vejret gjorde sin ankomst på stadion også, og det begyndte at sive ned i en lind strøm. Vores pladser var 2 rækker foran der hvor det var dækket af et udhæng, så vi valgte at rykke lidt tilbage for at undgå at blive gennemblødte, det var raaart! Der sad nogle mennesker på de øverste lægter, og vi kunne se vinden ruskede gevaldigt i deres regnslag, og der var ingen ly for regnen, så vi priste os lykkelige for at sidde hvor vi gjorde

Kampen var pænt kedelig i de første 3×15 min, da Eagles bragte sig foran 17-0 uden den store modstand. Jets begyndte dog at vågne op, og de fik sig bragt på 17-3, 17-10, 17-13 og med et touchdown og et field goal førte de pludseligt 17-20. Kampen blev rigtigt spændende, da Eagles havde angrebet, og kom helt ned på 1 yard linjen med mulighed for at vinde kampen på et touchdown, men de fejlede og tabte kampen 17-20.

Alt i alt en rigtig sjov og spændende kamp som det var alle pengene værd at se. Vi var dog lidt skuffede over at de valgte at vise miniput fodbold i halvvejs pausen, i stedet for at det var cheerleaders der underholdte

Vi tog hjem, godt brugte, og tænkte, det var det! Men nej, Kim havde været i byen og hende og hendes 2 veninder ville åbenbart feste mere, så vi blev ringet op og inviteret med. Vi havde dog drukket øl så kunne ikke køre, og det endte med at de så ville hente os. Det tog så Kim, meget forvirret, over en time at finde vores hus, på trods af at hun havde været her før og smidt Lars af. Anyways, Lars og Henrik var gået i seng, og der var egentligt ikke plads til mere end 2 af os i bilen, men vi fik os alligevel klemt ind i bilen allesammen. Vi kørte nu op til Kim, og hun sagde hun også ville køre os hjem. Der gik dog ikke ret længe før hun også drak, så vi blev nødt til at crashe natten over ved hende. Hendes to veninder var rigtigt søde, Ariel og Pamela, og det var alt i alt meget hyggeligt. Vi blev kørt hjem næste dag omkring middag og Egon og jeg bestilte en pizza vi spiste som “morgenmad”

Gik i seng og sov 5 timer, var helt færdig. Vi var inviteret til mere “officiel” fest lørdag aften, hvor hun havde inviteret en masse mennesker, uden sine forældres vidende (de er åbenbart på ferie i et stykke tid). Festen var…ja, anderledes end det vi er vant til, og hendes venner var en sjov blandet folk, men generelt var de super fine og rigtigt sjove og flinke at snakke med. Vi fik udvekslet regler til ølspil og så var vi ellers underholdt resten af aftenen. Egon fik hapset Ariel, og hyggede sig med hende resten af aftenen, mens Lars havde gang i Kim. Jojo, alt i alt må det siges at have været en ganske god fest

Martin, Henrik og jeg var godt trætte efterhånden og vi fik fat i en taxi til at køre os hjem, og var hjemme omkring kl. 4, taxaen kostede $45 hvilket jeg synes var ret dyrt, men hjem skulle vi jo

Søndag var det seeeent op og få Martin afsted med toget så han kan komme hjem til bette Danmark igen. Studiestart for ham (og også os egentligt ) er mandag, men han er først hjemme godt oppe af dagen mandag, så det glipper han. Alt i alt lød han dog glad for turen, og det har været skidesjovt at have ham herovre!

Arbejde – Soo close
I morgen er det Labour Day, og folk har fri fra arbejde, inkl. os Yeah! Tror bare vi slapper af og stener (igen igen) og nyder det faktum at der kun er *4* dage tilbage på arbejde! Weee….bagefter står den så på 3 uger med ferie, og så er det hjem i en fart. Er begyndt at glæde mig rigtigt meget, har et par folk derhjemme jeg savner godt og grundigt efterhånden I ved hvem I er
Spækhuggere!!

Det var alt for denne gang, så med lidt held får jeg skrevet noget igen INDEN vi kommer hjem

Endnu en uge er gået, og endnu noget at blogge om

Vi har snakket MEGET om Kingda Ka herovre, fordi den er så pisse-vild! Så vi var jo nødt til at prøve den en dag. Dagen hed onsdag, det var en laaang dag

Køer og andre ting der skal dø
Vi kørte direkte fra arbejde til Six Flags Great Adventure, og styrede direkte mod Kingda Ka.
Det kræver to ting for at kunne køre med Kingda Ka:

1. Du skal være mindst 5 fod høj
2. Du skal være udstyret med usandsynligt store mængder tålmodighed

Da Anders og Maria havde været i Six Flags prøvede Anders Kingda Ka, han stod i kø i 4 timer, men der var også mange mennesker den dag, så vi tænkte “hah, den klarer vi nemt på mindre tid”…..vi tog fejl! Køen var faktisk endda ikke så lang som den kunne have været, de havde lukket for en større omvej, som ville kunne udvide køen endnu mere. Grundet en masse tekniske problemer forlod en del mennesker også køen. Problemerne lod til at være noget med at den ikke fik nok fart på, så der gik lang tid imellem de enkelte “affyringer” af vognene.
Anyways, vi kom til parken kl. 17 og kom først afsted med Kingda Ka ca. kl. 21, sooo trætte og brugte vi var da vi endeligt kom til, men MOJN hvor blev vi pludseligt nervøse, sommerfugle i maven og det der var værre. Godt nok læser man om hvor høj den er, hvor hurtigt den kører osv, men når man først sidder der, så er det altså noget mere håndgribeligt

Nå, men vi var altså godt vågne igen. Vi havde læst om den karakteristiske “klak – tsssss” lyd der skulle komme når bremserne slog fra, og det kildede rigtigt meget i maven nu!!
Omtrent 1 sek senere fløj vi afsted, paf!, billeder, op op op op, 140 meter op i luften, lige tid nok til at trække vejret, og så på hovedet lodret ned af igen!! Ned med fuld fart, op over en bakke, bremse, og stoooppe….slut prut. 30 sekunders adrelinelin-rush af en anden verden, og så hurtigt færdigt! Vi stod sjovt nok i køen lige inden og sagde, at uanset hvor vild den var, så kunne den umuligt være 4 timers ventetid værd!! 10 min senere var vi klar på at vente 4 timer igen, underligt så tosset man kan være

Vi var helt oppe at køre, men nu stod den på at komme hjem i seng.

Terrorister og andre fjollede ting at bekymre sig om
Havde snakket med mine forældre om fredagen var det vist, og de var bekymrede pga. det terrorplot der blev afværget i London om torsdagen. Min mor synes det var en dårlig ide at tage til New York lige i den næste tid. Har kun en ting at sige til alle der har det på samme måde: fald helt ned! Terroristernes mål er at ødelægge det som vi holder kært: vores frihed og tryghed. Ved at lade os påvirke til at ændre vores levemåde vælger vi at lade dem vinde. Ved at give efter for frygten taber vi. Jeg er simpelthen ligeglad og gider ikke lade mig bekymre om ting man alligevel ikke har kontrol over. Der er langt større chancer for at jeg bliver dræbt i et trafikuheld end af terrorister, og alligevel sætter langt størstedelen af os gladeligt ud i en bil hver dag, fordi vi har en falsk ide om at det er “sikkert” og at vi har langt større kontrol over hvad der sker. Nå, nok klagen om det.

Lørdag – New York
Vi tog til New York om lørdagen, men dette foregik ikke helt uden komplikationer. Vi kørte til New Brunswick, købte billetter der og tog så toget til New York, men i min “iver” fik jeg taget de første 4 billetter ud af maskinen, og så skyndte vi os ellers videre. Jeg havde dog lige glemt vi skulle have 2 billetter hver, så vi sad nu med to billetter til New York og to fra New York. Konduktøren lod os slippe indaf, men vi måtte købe to billetter ekstra retur pga. min bommert, ups!

Anyways, ankommet i New York tog Henrik, Lars og jeg hen på Intrepid museummet hvor man kan komme op på en carrier, som havde dækket spættet med fede fly som havde været brugt på Intrepid igennem dens karriere, samt en SR-71 Blackbird stealth fighter. Niiiice!

Lige noget for en militær interesseret som mig, der var helikoptere, en MiG 21, en F-14 og en F-16′er! Yeah

Hvis man ikke er klar over det, så er en aircraft carrier et pææænt stort skib, hvilket var bevidnet af at de havde en kæmpe udstillingshal under dækket hvor de udstillede helikoptere, fly og en udstilling omkring rummet fordi de har brugt Intrepid til at samle reentry kapslerne op med.

Udenfor havde de parkeret den Bell Model 47 som der blev brugt til M.A.S.H. Cool De havde også smidt en Concorde på en tram, som man kunne komme ombord på. Mojn hvor er sådan en Concorde dog lille indeni!!! Dog er det et rimeligt nice touch at der er lædersæder alle steder

Sidst, men ikke mindst, var der Growler. Den eneste ubåd i verden som har sejlet med atomare missiler og som er åben for publikum, cool Både Concorden og ubåden så latterligt små ud i forhold til carrieren, hvilket var lidt sjovt

Vi mødtes op med Egon og spiste igen på Dallas BBQ, mooojn de har altså store portioner Fik en 12″ kødting, var mæt resten af dagen Vi fik alle en Pina Colada, Texas-size Blev vist lidt snalret fordi jeg var på tom måde. Blandet med maden gjorde det mig majet træt! Pust. Vi gik nu direkte over i Empire State Building for at se tingene lidt fra oven Vi købte billet til 86. etage og ekstrabillet som gav adgang til toppen, 102. etage. Alting ser småt og lille ud fra den højde af, og synes bestemt det var pengene værd at have prøvet det, også selvom vi skulle stå i kø (igen) i ca. 1 time for at komme op, og det kostede $30.

Nede på det sikre fortov igen shoppede vi op og ned af 5th Avenue, før vi endeligt tog hjem igen. Nåede lige præcist toget, ellers skulle vi have ventet i 45 min på det næste.

Søndag – Vandland….for børn
Vi havde snakket lørdag om at tage i Six Flags Hurricane Harbour om søndagen, fordi vi havde købt 3-parks kort, så vi kunne komme både i forlystelsespark, vandland og safari. Vi kom lidt sent afsted om søndagen, men ankom til et meget behageligt vejr. Den sidste uge er temperaturen faldet ganske betragtelig, noget der ligner 20 grader fahrenheit. Det er ikke så fedt når man render rundt i badeshorts og skal være våd. Vi kom ind, klædte om, og rendte direkte ind i en kø til en rutsjebane. Det tog 30 min mindst, og så fed var den altså langt fra. Det var meget symptomatisk for vores oplevelse af parken. Den var gearet mod børn og børnefamilier, der var kø til alting, selv da vi skulle have mad, alting kostede penge i store mængder, og det var ikke så fedt for os. Vi endte med at smide os på græsset med vores håndklæder og slappede af. Det var meget rart

Vi vendte nu næsen hjemad for at slappe af med de første 3 afsnit af 24 timer, sæson 5. Suk, Lars og Henrik er helt ustyrlige, men den var nu også ret god, de første 3 afsnit var i hvert fald rimeligt action-pumped

Jojo, så gik der endnu en uge, og den var stille og roligt for det meste. Selve ugen er der ikke så meget at skrive om, så det lader vi lige være med at snakke mere om

Vi havde som sagt været ude at spise med de andre “vigtige” fra arbejdet og havde af I.P. Park fået at vide at der var god mulighed for at fiske ude ved kysten. Kathrine havde samtidigt snakket om at Cape May skulle være værd at se, så vi valgte at prøve at slå to fluer med et smæk, og kørte til Cape May for at fiske efter lidt sightseeing.

Cape May – Trafik og fisk
Køreturen til Cape May tog os over 2 timer, og var i det store hele begivenhedsløs, bortset fra en huuulens masse trafik da vi nærmede stedet, det var lidt generende og gjorde at vi kom frem lige omkring kl. 11. Båden vi skulle sejlede kl. 13, og vi skulle være der 12.30, så med kun lige omkring 1 time nuppede vi bare noget at spise, og konstaterede at den sandslotskonkurrence vi troede der skulle være der, var foregået dagen inden Det kostede også $4 at komme ned på stranden, så vi kørte bare til båden og spiste vores mad.

Afsted med båden, fulde fart! Vi sejlede afsted i en 30-40 min før vi var ved et passende fiskested. Ud med linerne, og PAW! Bid, fisk, vildere!! Både Egon og jeg fik bid indenfor de første 30 sekunder, men min hoppede desværre af igen Der gik dog ikke 2 min før jeg havde bid igen Første fiskested var ret vildt!

Egon var dog en noget mere erfaren fisker, og sammenlagt stod han for langt de fleste af vores fisk. Vi tøffede rundt imellem nogle steder for at fiske, og fik fanget adskillige “Croakers”, en enkelt “Bluefish” og en Henrik fangede dagens største fisk på båden, en stor “Flounder”, også kaldet skrubbe på dansk Vi havde alle 4 skillinget med i en pulje omkring at fange den største fisk, og Henrik tog puljen pga. hans skrubbe. Dette var ret ironisk taget i betragtning af hvor meget han havde kamp-whinet over hvor kedeligt det var at fiske Anyways, Henrik slap afsted med ca. $45 og han havde vist svært at lade være med at smile

Vi fik vist omkring 9 fisk hevet op, og nogle der var for små til at tage med, så de røg ud igen. Vi fangede også adskillige små hajer, men de blev skåret op til madding (!).

På land igen satte vi nu kursen mod Atlantic City for at spille os fra hus og hjem, eller noget

Atlantic City
Vi ankom til lastens hule med høje forventninger og ved godt humør, men det blev nu pillet lidt fra os efter vi opdagede vi skulle betale $15 for parkering! Nå, hul i det. Efter at have smidt bilen spadserede vi ned på det der hedder “Boardwalk”.
Vi tullede lidt frem og tilbage, og så pludseligt noget nede på stranden. Tøffede derned, og der var gang i noget farligt motorcykel show, hvor de kørte op af en rampe og lavede akrobatik i luften. Ganske underholdende.
Herefter gik vi op på Boardwalk og spiste en rigtigt lækker omgang mad på noget der hedder “Evo”, det var dyrt, men nu også gaaanske godt. Mætte og tilpasse styrede vi ind på Caesars Palace hvor vi gik rundt og lod os betage af spillemaskiner, spilleborde og glamour
Efter at have ladet os betage og vi var faldet lidt ned igen begyndt vi at snakke om hvad vi skulle lave. Egon og Henrik var hooked på at smide store penge på rouletten, så det endte det med. Henrik og Egon smed hver $100 på rød, og jeg smed $25 på rød. Vi vandt! Cool

Jeg fik lavet noget mærkeligt noget og manglede efterfølgende en $5 chip, ved ikke hvor den blev af. Vi vekslede vores nyvundne penge til kontanter, og jeg gik over og spillede $10 væk på de enarmede. Det var ganske sjovt de 5 min det tog

Efter at have fået styret vores spillelyst kiggede vi bare, og vi endte nede på en “Bally’s Bikini Beach Bar” hvor der rendte søde piger rundt i bikinier og serverede Jeg skulle køre så måtte desværre melde pas til de Pina Colada’er de andre fik

Vi var nu godt brugte og vendte snuden hjemad, og var hjemme lidt over midnat.

Stenersøndag og fisk a la grill
Vi lavede rundt regnet intet om søndagen, men det var vi alle enige om at det var en super måde at bruge dagen på

Om aftenen skulle vi naturligtvis grille vores fisk fra dagen før! Uheldigvis blev der sagt noget om at de vidst ikke smagte så godt fra Henriks side af (Henrik har et eller andet med fisk, der er ikke så meget fisk han kan lide) og straks blev den fulgt op af mig og Lars, og nu synes vi alle 3 fiskene smagte mærkeligt. Jeg kunne godt spise skrubben, men syntes også det andet smagte mærkeligt. Meget uheldigt, ved ikke om det var dårlig fisk, men jeg spiste i hvert fald ikke op Egon var mere kold og synes det hele smagte godt, han spiser mere fisk end os andre den Frederikshavner som han er, så skal ikke kunne sige han ikke har ret

Over and out for denne uge i hvert fald!

Efter at have snakket med Anders om søndagen havde vi aftalt at vi hentede ham og tog ham med på arbejde. Han blev introduceret og vist rundt og alt det dersens formelle sjov. Herefter arbejdede vi lidt videre, imens Anders kom med indsigter omkring vores emner og måder vi kunne gribe det an på, litteratur vi kunne læse osv.

Projektdetaljer og deadlines
Der blev nu afholdt et møde mellem os, Kathrine, Stephen og Anders. Målet var at få banket lidt mere ud i detaljer hvad det var vi skulle lave i den kommende måneds tid. Efter lidt indledende sporen sig ind på hvad det egentligt var vi snakkede om, så kom de håndfaste krav:

• Fremlæggelse til sidst af det arbejde vi har lavet, gerne med en demo af de ting vi har implementeret. Deadline er lige før vi stopper ved Panasonic.
• En rapport som dokumenterer hvad vi har lavet, med hvad vi nu har af analyse, design og resultater. Deadline er også når vi tager afsted.
• Noget der er implementeret, sammen med en grov rapport som har nogle ufine kanter, men i det store hele indeholder og beskriver alle detaljer.

Det endte sådan lidt improviseret med at Egon og jeg fortsætter i den “gruppe” vi nu lavede, mens Henrik og Lars vist fortsætter med deres. De havde en mindre implementeringsopgave da de kom herovre, og nu hvor de er blevet færdige med den skal de lave et “feasability study” af noget andet. Det var i grovtræk mødets resultat, koblet med lidt mere information om hvad det præcist var de havde i tankerne. Anders er god til at få den slags ting ud af folk

Mad – The good, the bad and the ugly!
Til middag gik vi allesammen over i den tilstødende (frastødende burde jeg kalde den i stedet) kantine, hvor vi unge fik noget “oven roasted chicken” med kartoffelpulvermos og en ussel bolle til. Var ikke de +$6 værd, men heldigvis betalte Kathrine

Vi fortsatte resten af dagen med at arbejde og få lidt feedback fra Anders. I.P. Park og Kathrine informerede os om at vi var inviteret ud at spise til kl. 18. Da vi havde fri kl. 17 kunne det ikke rigtigt betale sig at bruge 20 min hver vej, så vi blev bare på arbejdet og kørte direkte til restauranten.
Der blev vi introduceret for to nye personer, Alexander og Allan, som tilsyneladende rejser meget og har været væk, og derfor mødte vi dem først nu. Alexander er ukrainer og har de GALE drukhistorier, vi hørte kun ganske få, men er sikker på at manden til overflod har rigeligt af dem, og de involverer temmeligt sikkert allesammen vodka!
Allan er lidt af en joker og spasmager, og virker rigtigt ærketypisk amerikaner i sit udseende: trænet og meget ret skarp i sine træk i ansigtet, og omkring 1.80 høj nok. Ham kan jeg godt lide Han “kendte nogen der kendte nogen”, og han har lovet os at kigge efter nogle billetter til football kampe før sæsonstart, fordi vi sikkert kan få dem meget billigt eller gratis så. Virkeligt kanon, fordi vi havde håbet at komme ind og se en kamp, men billetterne er rasende dyre ($130 for pladser på den yderste rand af stadion), så vi var lidt slukørede over det, men nu ser det godt ud igen!
I.P. Park snakkede om fisketure man kunne tage fra østkysten af, og det lød rigtigt spændende. Han sendte et link til os i dag om det, vi undersøger det lige
Alt i alt var det noget fantastisk mad vi fik, folk var flinke og rare, og vi snakkede rigtigt godt med alle. Håber helt klart det har løst lidt op for at vi bliver lidt bedre til at snakke med folk på kontoret, for der er lidt en tendens til at vi bare murer os inde på vores kontor, fordi vi er trygge nok med bare at sidde os fire derinde, og ikke behøver at snakke med andre.

Efter maden og lidt afskedsludder fik vi Lars (den humpende) og hans røde fødder med os over i bilen og kørte hjem.

Farveller Hr. A.P. Ravn
Tirsdag var det igen på arbejde, Anders kom med og fik lige givet de sidste dessiner og kommentarer til os og fik sagt farvel til alle. Jeg kørte ham på stationen og afsted var han!
Han skal ud og trekke i sydtyskland/østrig eller deromkring med sin 25-årige søn fortalte han, pææænt frisk gjort synes jeg! Hint hint far! Tag med mig til nogle bjerge og få nogle quality far-søn tid der batter

VISA – Virker Ikke Sådan Altid
Efter arbejde tog vi hen for at handle i Stop&Shop, og jeg betalte med vores fælles VISA som jeg så tit har gjort. Forskellen denne gang var bare at mit kort blev afvist 2 gange. Pææænt mærkeligt! Da jeg kom hjem checkede jeg banken, og der er masser af penge på, så fatter det ikke lige. Satser på det bare var en tilfældig, mystisk fejl som man ikke skal tænke over.

Sooo hot!
Sidste punkt må være at gøre jer lidt misundelige (eller glade, for ikke at være her) derhjemme. Hvis I synes I har det varmt, så glemt det, det er ingenting!
De lover mega hedebølge herovre for tiden, og det viste sig uheldigvis at være sandt. I dag sneg temperaturen sig op på 36 grader celsius, med en luftfugtighed på 60%. Luftfugtigheden gør at temperaturen føles højere end den er, så det følte i dag som om der var 45,9 grader!!! AAaaarrrhhh…….smeeeltee….

Dette synes specielt Lars er lamt, men det er dog ganske god humor at se manden gå uden strømper eller sko hen over skoldhed asfalt , fordi de trykker/gnider på hans “brandsår” (solskoldning). Lad mig rette “gå” til “danse”, og så har man et godt grin på P.S. Undskyld Lars for at hænge dig ud
Eneste grund til at vi overlever er pga. at der er aircondition overalt, i bilen, på arbejdet, i indkøbscenteret, you name it. Man begynder at sætte pris på effekten af det, men ikke den tørre luft, samt det at man går og døjer med lidt snotten pga. det.

Men, nu skal jeg ud at løbe. Kl. er ca. 22 her, og der er stadig 32 grader udenfor, puuust så varmt det bliver!

Hygge!

Efter en lang hård arbejdsuge med spændende højdepunkter (bilen) er det endeligt blevet weekend igen

Manasquan Beach
Fredag lavede vi ikke noget vi kan huske, så det kan ikke have været meget Lørdag havde vi dog bestemt os for at tage på stranden, så vi var afsted noget tidligere end sidst denne gang, og kom afsted allerede kl. 10.15. Vi ankom til stranden lige omkring kl. 12.

Første indtryk af Manasquan stranden: Succes! Der var masser af andre unge mennesker, masser af tøser i bikinier og der var folk der kastede med ting (på Point Pleasant måtte man ikke spille med bold, nedtur!). Vandet så galt godt ud og der var store bølger og en gal brænding Masser af bodysurfing!!

Eneste minus: Der var så siiiiindssygt varmt at man brændte sine tæer på sandet! Det var seriøst, tåbeligt, rygende varmt. Man skulle lige skubbe de øverste 5 cm væk for at man kunne stå på det uden at skolde sig. Jeg smurte mig godt ind i faktor 8 ud over det hele, og gentagne gange. Dog spurgte jeg ikke, i vores indforståede homofobiske afholdenhed, ikke de andre om de ville smøre mig på ryggen. BIG mistake! Kan godt mærke det i dag :S Har også fået god farve i ansigtet, men hvad regner man med når man er der i 4 timer og vi ikke har fået så meget sol?

Casualties! We need a medic! Stat!
Henrik lignede en stegt julegris da vi kom hjem, var ret sjovt! Hehe, Egon er lidt rød på ryggen også og har også et rødligt skær i ansigtet, så vi ligner hinanden lidt, dog er han vist lidt mørkere i huden end mig, så det har ikke været noget problem for ham. Jeg er noget lysere, så har et rødligt skær over mig i dag. Lars var solsky, men han er også MEGET bleg lys i huden Uheldigvis har manden ingen sandaler, så han var gået ned på stranden i sine sko og strømper, og smurte sig ind som sådan. Da han kort tid efter tager sko og strømper af smører han sig ikke der. Resultat = Lars har MAJET røde fusser i dag Han er monster-hævet på højre ben.

Druk – Ivy Inn og pool
Vi tog hjem og lavede hasselbagte kartofler og bøffer med bernaisesovs til, det var mam! Vi gik nu igang med at drikke Bacardi Lemon én masse! Sååå fuld jeg blev (mor, lad være med at læse det her ). Henrik var designated driver i aften, så han sad og så ædru ud (og var det vist også, selvom vi har vores tvivl pga. hans opførsel i dag, han virker bagstiv ).
Vi tog til Princeton denne gang, og faldt over noget der hed Ivy Inn (hvilket må være den pub Michel anbefalede os, men han kaldte den Ivy Pub og påstod den lå i New Brunswick, stive mand! ). Lars var kommet afsted uden ID (fjuls! ) og Henrik og ham måtte derfor tur/retur for at hente hans ID. Der var hyggeligt, billige øl, mange mennesker, og pool! Yeah!

Vi fik os dog vist blameret rimeligt meget i pool, vi var alle lidt fulde, og de andre var mega-seje til pool, så det stoppede vi hurtigt med igen
Som alle andre steder i USA lukker sådan et sted åndssvagt tidligt, så allerede lidt i 2 blev vi gennet ud igen, og hjem tog vi så.

Jeg sluttede aftenen af med at spille pool herhjemme med Egon og æde store mængder chips, hvilket rummet bærer præg af i dag. Har lige svinget støvsugeren over det så det ser præsentabelt ud igen

Søndag – Møde med Anders
Vores ærede vejleder, Anders P. Ravn, havde meldt sin ankomst lørdag, og vi havde aftalt at mødes med ham søndag. Efter lidt indledende grinen af hinandens forskellige røde kropsdele og lidt generel slængen efter druk-turen aftenen inden mødtes vi med ham lidt over kl. 16 i Princeton. Vi fandt ned på Nassau Inn hvor han logerer, fandt Anders (efter at være blevet udpeget som danskere af en finne i elevatoren ) og gik ned på en tætliggende plads for at snakke. Vi snakkede lidt løst og fast omkring hvordan det gik, og hvad vi havde af planer for de ting vi arbejdede med.

Efter det formelle og uformelle var overstået aftalte vi at vi henter ham i morgen så han kører på arbejde sammen med os. Vi skal også spise aftensmad med ham i morgen, bliver hyggeligt, han er en hyggelig, sjov og eftertænksom ældre herre som snyder lidt ved første indtryk. Jeg kan rigtigt godt lide ham Underfundig er vist ordet jeg ville beskrive ham med, og så er han berejst som få andre pga. samarbejde med andre universiteter rundt omkring i verden, og konferencer.

Lars’ opsvulmede røde fødder gjorde dog at vi ikke blev længere i Princeton, og vi kørte direkte hjem. Fik laks til aftensmad, mums!

Har lovet at skrive lidt om det bøvl vi har haft med at finde ud af lejen på vores bil, så som sagt så gjort.

Vi havde jo først lejet en Ford Escape, en “lille” (compact), sød Sports Utility Vehicle (SUV), til nogen og 2.000 kr, inkl. de mest nødvendige forsikringer som kasko og ansvarforsikring.
Da vi efter en uge ikke havde fundet nogen kandidater til at købe, måtte vi jo leje en bil for resten af tiden vi skulle være her. Havde fået at vide det var billigere at leje i Newark, så vi tog derhen i stedet for JFK. Ganske rigtigt, vi kunne få en almindelig SUV til ca. $4.000, alt inkl. (dvs. forsikringer, skat og en ekstra fører). Alt var godt, og vi tog hjem. Mei Yu, vores udlejer, mente dog nok vi kunne få den lidt billigere igennem en af hendes kontakter, AVIS i Princeton. Vi tog derned, og efter en længere tåget samtale konkluderede vi at det ALDRIG kunne betale sig at skifte til dem i Princeton. Den store forskel i hvad de kunne tilbyde, og så hvad vi troede vi skulle betale fik os dog til at tvivle på den pris vi troede vi havde fået. Tilbage til arbejde, frem med lejekontrakt, og der stod ganske rigtigt ingen steder noget om $4.000. Vi ringede til AVIS og fik at vide at vores leje lød på ca. $1.600 om måneden, EKSL. forsikring!! AAARH!

Vi var pænt meget på røven med andre ord, forsikring (kasko, $22.95/dagen, og ansvar, $12.99/dagen) ville gøre det uforholdsmæssigt dyrt. Lars og jeg tog derfor til Newark efter at have smidt de andre af derhjemme. Lang historie kort: De kunne godt se miseren, og gav os bilen til samme pris som vi havde den gamle til, dvs. $339 om ugen. Bliver til ca. $4.400 vi brænder af på billeje, alt i alt. Dvs. ca. 26.500 kr. Mojn!
Lars har et bedre sammendrag af begivenhederne.

Heldigvis er alt godt igen, vi har papir på lejen, og nu er den bekymring ude af verden.