Archive for August, 2006
August 14th, 2006
Endnu en uge er gået, og endnu noget at blogge om
Vi har snakket MEGET om Kingda Ka herovre, fordi den er så pisse-vild! Så vi var jo nødt til at prøve den en dag. Dagen hed onsdag, det var en laaang dag
Køer og andre ting der skal dø
Vi kørte direkte fra arbejde til Six Flags Great Adventure, og styrede direkte mod Kingda Ka.
Det kræver to ting for at kunne køre med Kingda Ka:
- Du skal være mindst 5 fod høj
- Du skal være udstyret med usandsynligt store mængder tålmodighed
Da Anders og Maria havde været i Six Flags prøvede Anders Kingda Ka, han stod i kø i 4 timer, men der var også mange mennesker den dag, så vi tænkte “hah, den klarer vi nemt på mindre tid”…..vi tog fejl! Køen var faktisk endda ikke så lang som den kunne have været, de havde lukket for en større omvej, som ville kunne udvide køen endnu mere. Grundet en masse tekniske problemer forlod en del mennesker også køen. Problemerne lod til at være noget med at den ikke fik nok fart på, så der gik lang tid imellem de enkelte “affyringer” af vognene.
Anyways, vi kom til parken kl. 17 og kom først afsted med Kingda Ka ca. kl. 21, sooo trætte og brugte vi var da vi endeligt kom til, men MOJN hvor blev vi pludseligt nervøse, sommerfugle i maven og det der var værre. Godt nok læser man om hvor høj den er, hvor hurtigt den kører osv, men når man først sidder der, så er det altså noget mere håndgribeligt
Nå, men vi var altså godt vågne igen. Vi havde læst om den karakteristiske “klak – tsssss” lyd der skulle komme når bremserne slog fra, og det kildede rigtigt meget i maven nu!!
Omtrent 1 sek senere fløj vi afsted, paf!, billeder, op op op op, 140 meter op i luften, lige tid nok til at trække vejret, og så på hovedet lodret ned af igen!! Ned med fuld fart, op over en bakke, bremse, og stoooppe….slut prut. 30 sekunders adrelinelin-rush af en anden verden, og så hurtigt færdigt! Vi stod sjovt nok i køen lige inden og sagde, at uanset hvor vild den var, så kunne den umuligt være 4 timers ventetid værd!! 10 min senere var vi klar på at vente 4 timer igen, underligt så tosset man kan være
Vi var helt oppe at køre, men nu stod den på at komme hjem i seng.
Terrorister og andre fjollede ting at bekymre sig om
Havde snakket med mine forældre om fredagen var det vist, og de var bekymrede pga. det terrorplot der blev afværget i London om torsdagen. Min mor synes det var en dårlig ide at tage til New York lige i den næste tid. Har kun en ting at sige til alle der har det på samme måde: fald helt ned! Terroristernes mål er at ødelægge det som vi holder kært: vores frihed og tryghed. Ved at lade os påvirke til at ændre vores levemåde vælger vi at lade dem vinde. Ved at give efter for frygten taber vi. Jeg er simpelthen ligeglad og gider ikke lade mig bekymre om ting man alligevel ikke har kontrol over. Der er langt større chancer for at jeg bliver dræbt i et trafikuheld end af terrorister, og alligevel sætter langt størstedelen af os gladeligt ud i en bil hver dag, fordi vi har en falsk ide om at det er “sikkert” og at vi har langt større kontrol over hvad der sker. Nå, nok klagen om det.
Lørdag – New York
Vi tog til New York om lørdagen, men dette foregik ikke helt uden komplikationer. Vi kørte til New Brunswick, købte billetter der og tog så toget til New York, men i min “iver” fik jeg taget de første 4 billetter ud af maskinen, og så skyndte vi os ellers videre. Jeg havde dog lige glemt vi skulle have 2 billetter hver, så vi sad nu med to billetter til New York og to fra New York. Konduktøren lod os slippe indaf, men vi måtte købe to billetter ekstra retur pga. min bommert, ups!
Anyways, ankommet i New York tog Henrik, Lars og jeg hen på Intrepid museummet hvor man kan komme op på en carrier, som havde dækket spættet med fede fly som havde været brugt på Intrepid igennem dens karriere, samt en SR-71 Blackbird stealth fighter. Niiiice!
Lige noget for en militær interesseret som mig, der var helikoptere, en MiG 21, en F-14 og en F-16′er! Yeah
Hvis man ikke er klar over det, så er en aircraft carrier et pææænt stort skib, hvilket var bevidnet af at de havde en kæmpe udstillingshal under dækket hvor de udstillede helikoptere, fly og en udstilling omkring rummet fordi de har brugt Intrepid til at samle reentry kapslerne op med.
Udenfor havde de parkeret den Bell Model 47 som der blev brugt til M.A.S.H. Cool
De havde også smidt en Concorde på en tram, som man kunne komme ombord på. Mojn hvor er sådan en Concorde dog lille indeni!!! Dog er det et rimeligt nice touch at der er lædersæder alle steder
Sidst, men ikke mindst, var der Growler. Den eneste ubåd i verden som har sejlet med atomare missiler og som er åben for publikum, cool
Både Concorden og ubåden så latterligt små ud i forhold til carrieren, hvilket var lidt sjovt
Vi mødtes op med Egon og spiste igen på Dallas BBQ, mooojn de har altså store portioner
Fik en 12″ kødting, var mæt resten af dagen
Vi fik alle en Pina Colada, Texas-size
Blev vist lidt snalret fordi jeg var på tom måde. Blandet med maden gjorde det mig majet træt! Pust. Vi gik nu direkte over i Empire State Building for at se tingene lidt fra oven
Vi købte billet til 86. etage og ekstrabillet som gav adgang til toppen, 102. etage. Alting ser småt og lille ud fra den højde af, og synes bestemt det var pengene værd at have prøvet det, også selvom vi skulle stå i kø (igen) i ca. 1 time for at komme op, og det kostede $30.
Nede på det sikre fortov igen shoppede vi op og ned af 5th Avenue, før vi endeligt tog hjem igen. Nåede lige præcist toget, ellers skulle vi have ventet i 45 min på det næste.
Søndag – Vandland….for børn
Vi havde snakket lørdag om at tage i Six Flags Hurricane Harbour om søndagen, fordi vi havde købt 3-parks kort, så vi kunne komme både i forlystelsespark, vandland og safari. Vi kom lidt sent afsted om søndagen, men ankom til et meget behageligt vejr. Den sidste uge er temperaturen faldet ganske betragtelig, noget der ligner 20 grader fahrenheit. Det er ikke så fedt når man render rundt i badeshorts og skal være våd. Vi kom ind, klædte om, og rendte direkte ind i en kø til en rutsjebane. Det tog 30 min mindst, og så fed var den altså langt fra. Det var meget symptomatisk for vores oplevelse af parken. Den var gearet mod børn og børnefamilier, der var kø til alting, selv da vi skulle have mad, alting kostede penge i store mængder, og det var ikke så fedt for os. Vi endte med at smide os på græsset med vores håndklæder og slappede af. Det var meget rart
Vi vendte nu næsen hjemad for at slappe af med de første 3 afsnit af 24 timer, sæson 5. Suk, Lars og Henrik er helt ustyrlige, men den var nu også ret god, de første 3 afsnit var i hvert fald rimeligt action-pumped
August 8th, 2006
Jojo, så gik der endnu en uge, og den var stille og roligt for det meste. Selve ugen er der ikke så meget at skrive om, så det lader vi lige være med at snakke mere om
Vi havde som sagt været ude at spise med de andre “vigtige” fra arbejdet og havde af I.P. Park fået at vide at der var god mulighed for at fiske ude ved kysten. Kathrine havde samtidigt snakket om at Cape May skulle være værd at se, så vi valgte at prøve at slå to fluer med et smæk, og kørte til Cape May for at fiske efter lidt sightseeing.
Cape May – Trafik og fisk
Køreturen til Cape May tog os over 2 timer, og var i det store hele begivenhedsløs, bortset fra en huuulens masse trafik da vi nærmede stedet, det var lidt generende og gjorde at vi kom frem lige omkring kl. 11. Båden vi skulle sejlede kl. 13, og vi skulle være der 12.30, så med kun lige omkring 1 time nuppede vi bare noget at spise, og konstaterede at den sandslotskonkurrence vi troede der skulle være der, var foregået dagen inden
Det kostede også $4 at komme ned på stranden, så vi kørte bare til båden og spiste vores mad.
Afsted med båden, fulde fart!
Vi sejlede afsted i en 30-40 min før vi var ved et passende fiskested. Ud med linerne, og PAW! Bid, fisk, vildere!! Både Egon og jeg fik bid indenfor de første 30 sekunder, men min hoppede desværre af igen
Der gik dog ikke 2 min før jeg havde bid igen
Første fiskested var ret vildt!
Egon var dog en noget mere erfaren fisker, og sammenlagt stod han for langt de fleste af vores fisk. Vi tøffede rundt imellem nogle steder for at fiske, og fik fanget adskillige “Croakers”, en enkelt “Bluefish” og en Henrik fangede dagens største fisk på båden, en stor “Flounder”, også kaldet skrubbe på dansk
Vi havde alle 4 skillinget med i en pulje omkring at fange den største fisk, og Henrik tog puljen pga. hans skrubbe. Dette var ret ironisk taget i betragtning af hvor meget han havde kamp-whinet over hvor kedeligt det var at fiske
Anyways, Henrik slap afsted med ca. $45 og han havde vist svært at lade være med at smile
Vi fik vist omkring 9 fisk hevet op, og nogle der var for små til at tage med, så de røg ud igen. Vi fangede også adskillige små hajer, men de blev skåret op til madding (!).
På land igen satte vi nu kursen mod Atlantic City for at spille os fra hus og hjem, eller noget
Atlantic City
Vi ankom til lastens hule med høje forventninger og ved godt humør, men det blev nu pillet lidt fra os efter vi opdagede vi skulle betale $15 for parkering! Nå, hul i det. Efter at have smidt bilen spadserede vi ned på det der hedder “Boardwalk”.
Vi tullede lidt frem og tilbage, og så pludseligt noget nede på stranden. Tøffede derned, og der var gang i noget farligt motorcykel show, hvor de kørte op af en rampe og lavede akrobatik i luften. Ganske underholdende.
Herefter gik vi op på Boardwalk og spiste en rigtigt lækker omgang mad på noget der hedder “Evo”, det var dyrt, men nu også gaaanske godt. Mætte og tilpasse styrede vi ind på Caesars Palace hvor vi gik rundt og lod os betage af spillemaskiner, spilleborde og glamour 
Efter at have ladet os betage og vi var faldet lidt ned igen begyndt vi at snakke om hvad vi skulle lave. Egon og Henrik var hooked på at smide store penge på rouletten, så det endte det med. Henrik og Egon smed hver $100 på rød, og jeg smed $25 på rød. Vi vandt!
Cool
Jeg fik lavet noget mærkeligt noget og manglede efterfølgende en $5 chip, ved ikke hvor den blev af. Vi vekslede vores nyvundne penge til kontanter, og jeg gik over og spillede $10 væk på de enarmede. Det var ganske sjovt de 5 min det tog
Efter at have fået styret vores spillelyst kiggede vi bare, og vi endte nede på en “Bally’s Bikini Beach Bar” hvor der rendte søde piger rundt i bikinier og serverede
Jeg skulle køre så måtte desværre melde pas til de Pina Colada’er de andre fik
Vi var nu godt brugte og vendte snuden hjemad, og var hjemme lidt over midnat.
Stenersøndag og fisk a la grill
Vi lavede rundt regnet intet om søndagen, men det var vi alle enige om at det var en super måde at bruge dagen på
Om aftenen skulle vi naturligtvis grille vores fisk fra dagen før! Uheldigvis blev der sagt noget om at de vidst ikke smagte så godt fra Henriks side af (Henrik har et eller andet med fisk, der er ikke så meget fisk han kan lide) og straks blev den fulgt op af mig og Lars, og nu synes vi alle 3 fiskene smagte mærkeligt. Jeg kunne godt spise skrubben, men syntes også det andet smagte mærkeligt. Meget uheldigt, ved ikke om det var dårlig fisk, men jeg spiste i hvert fald ikke op
Egon var mere kold og synes det hele smagte godt, han spiser mere fisk end os andre den Frederikshavner som han er, så skal ikke kunne sige han ikke har ret
Over and out for denne uge i hvert fald!
August 2nd, 2006
Efter at have snakket med Anders om søndagen havde vi aftalt at vi hentede ham og tog ham med på arbejde. Han blev introduceret og vist rundt og alt det dersens formelle sjov. Herefter arbejdede vi lidt videre, imens Anders kom med indsigter omkring vores emner og måder vi kunne gribe det an på, litteratur vi kunne læse osv.
Projektdetaljer og deadlines
Der blev nu afholdt et møde mellem os, Kathrine, Stephen og Anders. Målet var at få banket lidt mere ud i detaljer hvad det var vi skulle lave i den kommende måneds tid. Efter lidt indledende sporen sig ind på hvad det egentligt var vi snakkede om, så kom de håndfaste krav:
- Fremlæggelse til sidst af det arbejde vi har lavet, gerne med en demo af de ting vi har implementeret. Deadline er lige før vi stopper ved Panasonic.
- En rapport som dokumenterer hvad vi har lavet, med hvad vi nu har af analyse, design og resultater. Deadline er også når vi tager afsted.
- Noget der er implementeret, sammen med en grov rapport som har nogle ufine kanter, men i det store hele indeholder og beskriver alle detaljer.
Det endte sådan lidt improviseret med at Egon og jeg fortsætter i den “gruppe” vi nu lavede, mens Henrik og Lars vist fortsætter med deres. De havde en mindre implementeringsopgave da de kom herovre, og nu hvor de er blevet færdige med den skal de lave et “feasability study” af noget andet. Det var i grovtræk mødets resultat, koblet med lidt mere information om hvad det præcist var de havde i tankerne. Anders er god til at få den slags ting ud af folk
Mad – The good, the bad and the ugly!
Til middag gik vi allesammen over i den tilstødende (frastødende burde jeg kalde den i stedet) kantine, hvor vi unge fik noget “oven roasted chicken” med kartoffelpulvermos og en ussel bolle til. Var ikke de +$6 værd, men heldigvis betalte Kathrine
Vi fortsatte resten af dagen med at arbejde og få lidt feedback fra Anders. I.P. Park og Kathrine informerede os om at vi var inviteret ud at spise til kl. 18. Da vi havde fri kl. 17 kunne det ikke rigtigt betale sig at bruge 20 min hver vej, så vi blev bare på arbejdet og kørte direkte til restauranten.
Der blev vi introduceret for to nye personer, Alexander og Allan, som tilsyneladende rejser meget og har været væk, og derfor mødte vi dem først nu. Alexander er ukrainer og har de GALE drukhistorier, vi hørte kun ganske få, men er sikker på at manden til overflod har rigeligt af dem, og de involverer temmeligt sikkert allesammen vodka! 
Allan er lidt af en joker og spasmager, og virker rigtigt ærketypisk amerikaner i sit udseende: trænet og meget ret skarp i sine træk i ansigtet, og omkring 1.80 høj nok. Ham kan jeg godt lide
Han “kendte nogen der kendte nogen”, og han har lovet os at kigge efter nogle billetter til football kampe før sæsonstart, fordi vi sikkert kan få dem meget billigt eller gratis så. Virkeligt kanon, fordi vi havde håbet at komme ind og se en kamp, men billetterne er rasende dyre ($130 for pladser på den yderste rand af stadion), så vi var lidt slukørede over det, men nu ser det godt ud igen!
I.P. Park snakkede om fisketure man kunne tage fra østkysten af, og det lød rigtigt spændende. Han sendte et link til os i dag om det, vi undersøger det lige 
Alt i alt var det noget fantastisk mad vi fik, folk var flinke og rare, og vi snakkede rigtigt godt med alle. Håber helt klart det har løst lidt op for at vi bliver lidt bedre til at snakke med folk på kontoret, for der er lidt en tendens til at vi bare murer os inde på vores kontor, fordi vi er trygge nok med bare at sidde os fire derinde, og ikke behøver at snakke med andre.
Efter maden og lidt afskedsludder fik vi Lars (den humpende) og hans røde fødder med os over i bilen og kørte hjem.
Farveller Hr. A.P. Ravn
Tirsdag var det igen på arbejde, Anders kom med og fik lige givet de sidste dessiner og kommentarer til os og fik sagt farvel til alle. Jeg kørte ham på stationen og afsted var han!
Han skal ud og trekke i sydtyskland/østrig eller deromkring med sin 25-årige søn fortalte han, pææænt frisk gjort synes jeg! Hint hint far! Tag med mig til nogle bjerge og få nogle quality far-søn tid der batter
VISA – Virker Ikke Sådan Altid
Efter arbejde tog vi hen for at handle i Stop&Shop, og jeg betalte med vores fælles VISA som jeg så tit har gjort. Forskellen denne gang var bare at mit kort blev afvist 2 gange. Pææænt mærkeligt! Da jeg kom hjem checkede jeg banken, og der er masser af penge på, så fatter det ikke lige. Satser på det bare var en tilfældig, mystisk fejl som man ikke skal tænke over.
Sooo hot!
Sidste punkt må være at gøre jer lidt misundelige (eller glade, for ikke at være her) derhjemme. Hvis I synes I har det varmt, så glemt det, det er ingenting!
De lover mega hedebølge herovre for tiden, og det viste sig uheldigvis at være sandt. I dag sneg temperaturen sig op på 36 grader celsius, med en luftfugtighed på 60%. Luftfugtigheden gør at temperaturen føles højere end den er, så det følte i dag som om der var 45,9 grader!!! AAaaarrrhhh…….smeeeltee….
Dette synes specielt Lars er lamt, men det er dog ganske god humor at se manden gå uden strømper eller sko hen over skoldhed asfalt , fordi de trykker/gnider på hans “brandsår” (solskoldning). Lad mig rette “gå” til “danse”, og så har man et godt grin på
P.S. Undskyld Lars for at hænge dig ud 
Eneste grund til at vi overlever er pga. at der er aircondition overalt, i bilen, på arbejdet, i indkøbscenteret, you name it. Man begynder at sætte pris på effekten af det, men ikke den tørre luft, samt det at man går og døjer med lidt snotten pga. det.
Men, nu skal jeg ud at løbe. Kl. er ca. 22 her, og der er stadig 32 grader udenfor, puuust så varmt det bliver!
Hygge!