© 2006 . All rights reserved.

Weekend med fut i

En alt andet end stille weekend vil jeg sige, vi har ikke siddet stille nogen af dagene rigtigt ;)

Fredag - New York
Kim havde snakket om at hun gerne ville have os med til en af hendes klasser for at hun kunne "vise os frem", og derved få nogle ekstra point i hendes kurser. Jeg tog med fordi der alligevel var en der skulle køre Lars, og det lød også som om det kunne blive sjovt, eller i hvert fald interessant ;)

Vi mødtes med Kim ved Quakerbridge Mall kl. 8.30, vi var lidt forsinkede pga. den voldsomme morgentrafik, men det gik trods alt. Vi kørte nu sammen med Kim til Ryder Universitetet, hvor vi skulle med til hendes timer. Kim læser til kommunikation, og første time var noget med at håndtere konflikter og problemer, og der var et case study de diskuterede, som Lars og jeg havde læst i bilen. Det var meget spændende at høre om de amerikanske studenters måde at håndtere forskellige former for konflikter, og de overvejelser de gjorde sig. Deres lærer var rigtig sød og god, meget nede på jorden og varm, og var god til at dreje tingene og stille spørgsmål til diskussion.

Anden time var noget med diskussion i små grupper. Jeg tænkte "stort hit, det ved vi jo alt om fra at arbejde i grupper på Aalborg Uni". Det var dog ikke lige det vi skulle lave. Læreren startede med at overraske de studerende med en lille 10-15 minutters test, og så var stemningen ellers lagt :P Ej, læreren havde stillet som opgave at hver af de grupper som de delte sig op i, skulle rangere 17 erhverv efter hvor prestige-fyldte de studerende følte de var. Der var 3 kolonner. En kolonne til hvor prestige-fyldt man selv synes arbejdet var, en som skulle udfyldes efter hvad gruppen i fællesskab nåede frem til var den rigtige rangering, og endeligt den rangering som spørgeskema-undersøgelsen var kommet frem til. Der var ikke så meget tid til det, så efter vi havde brugt lidt tid på at udfylde dem selvstændigt, gik de igang med at spørge sig frem hvad vores enkelte rangeringer var, og så prøvede de at sjuske sig lidt frem til hvad rangering jobbet skulle have. Det var jo pænt langsomt, så foreslog at vi bare lagde alle pointene sammen og så rangerede det ud fra hvad der havde laveste score og opefter. De var helt "waauv, det var da et godt forslag, rigtigt videnskabeligt og sådan", og Lars og jeg sad sådan lidt og kiggede lidt på hinanden og grinede, for det var da KLART den nemmeste måde at gøre det på! Vores gruppe fik en
delt andensidste plads tror jeg, ud af 4 eller 5 grupper. Vi ramte helt ved siden af på en, som slog vores score ret meget ved siden af :) Det brugte Lars og jeg også lidt tid på at diskutere retfærdigheden af ;) Det var interessant, fordi den her øvelse i komplet gætning havde indflydelse på deres karakter for semesteret!! Det bedste hold fik point til deres karakter! Meget lamt at få gode karakterer for at være heldig og gætte :)

Efter timerne var det tilbage til huset, og jeg besluttede mig for at tage ind til New York sammen med Egon og Henrik for at shoppe lidt. Vejret havde været fantastisk elendigt allerede fra morgenstunden af da vi tog afsted sammen med Kim, og det stod stadig ned i stænger da vi kørte afsted. Henrik havde set at vejrudsigten lovede opklaring senere på dagen, men den udeblev vist, for vi gik rundt i regnbyer resten af dagen, undtagen den sidste halve time :-/

Da Lars ikke var med var jeg lige udnævnt til midlertidig navigatør, og uha uha uha, det får jeg vist ikke lov til igen ;) For at gøre en lang historie kort, så havde jeg stoooore problemer. Endte med at få os dirigeret ud til den forkert færge som sejlede til Ellis Island og Frihedsgudinden, men ikke direkte til Manhatten, så vi måtte køre en 20 minutter tilbage igen for at komme hen til den rigtige færge. Vel ankommet på Manhatten styrede vi over på 5th Avenue hvor vi gik op mod Apple butikken mens vi kiggede vinduer, og Henrik fik købt lidt tøj, mens Egon fik købt sig et par sko, Nike+, som kan bruges sammen med den iPod ting han købte hos Apple, så han nu har en kalorietæller, den er han glad for, han har i hvert fald leget en del med det ;)

Efter at have været inde hos Apple gik vi ned mod Times Square, den gør et HELT andet indtryk om aftenen når alle reklameskiltene lyser op, det var faktisk meget pænt, på sin helt egen specielle måde. Vi styrede så op til Dallas BBQ som vi er blevet riiigtigt glade for ;) Efter en *bøvs* god omgang mad der, stilede vi ned imod Staten Island Ferry som bragte os retur til bilen, og efter en *lidt* (men ikke helt) bedre retur-navigering var vi hjemme igen :) Våde, men havde da fået set et par ting og shoppet lidt. Jeg købte ikke noget :)

Lørdag - Middag med udlejeren
Vi havde inviteret Mei-Yu, mand og søn over til middag lørdag, og efter at have slappet af i lange baner først på dagen blev det helt store kokken-apparatur sat igang. Vi lavede gode danske frikadeller, noget færdigkøbt brun pulversovs, kartofler og havde så broccoli til som tilbehør. Maden var super, men min kogning af gulerødderne efterlod desværre lidt at ønske ;) De var, ja, bidefaste, og sovsen blev lidt klumpet i bunden, men bortset fra det var maden rigtig, rigtig god :) Efter noget chit-chat og lidt hygge med dem forlod de os og vi var godt tilpasse :)

Søndag - Action-packed fun for the whole family
Vi havde aftalt at tage afsted til Six Flags søndag, havde lige misset at Henrik havde sagt der ville blive sindssygt godt vejr, så havde taget en langærmet t-shirt på og sko, det var lige lovligt varmt. Til gengæld var ideen om at tage tidligt afsted super-duper smart! Vi stod kun ca. 40 min i kø til Kingda Ka, hvilket var mega-overraskende og rart, og efter sådan en adrelin chokstart, så tog vi lige en masse andre forlystelser. Pga. vi var der så tidligt var der ikke mere end 2-15 min kø ved attraktionerne, og vi susede lige igennem mange steder. Nitro var også rigtig fed, og den tog vi to gange, men nåede også Medusa og American Scream Machine :) Omkring kl. 13.30 var vi mætte af oplevelser, og ville have lidt KFC i mavsen, og efter et kort pitstop der kørte vi hjem og nød det gode vejr!

Dejlig måde at bruge sin weekend på ;)

Mandag - Planlægning af ugen
Så sidder vi her mandag, Lars pakkede sin skærm ned i går, så efter vi returnede den lånte skærm fra Panasonic er vi nu nede på at have ingen skærme tilbage, og 2 stationære computere, piv! Det betyder jeg nu er nødt til at sætte min computer til fjernsynet, og den er rimeligt ussel at sidde og læse lille tekst på, så det gør det lidt mindre brugbart at sidde at læse og skrive på, så surfning er sat lidt på standby, og ditto chat.

Vi tager til Niagara Falls i morgen, har booket hotel, Days Inn i Niagara Falls. Det skal nok blive godt, men der er lige en 8 timers køretur foran os først. Vi kører nok først lidt op af formiddagen, fordi vi nok ikke er en fis værd efter sådan en køretur, så der er ingen grund til at regne med at vi får ret meget ud af dagen. Vi har booket 2 dage, så er nok hjemme igen sent torsdag aften.

En lille træls note er at jeg har fået en mærkelig "pukkel" på min højre hæl, det er vist pga. mine sko, de må trykke lige der eller noget. Det er lidt ømt, så toner nok lidt ned for at løbe indtil det bliver lidt bedre igen.

Leave a Reply

Your email address will not be published.
Required fields are marked:*

*