Efter at have snakket med Anders om søndagen havde vi aftalt at vi hentede ham og tog ham med på arbejde. Han blev introduceret og vist rundt og alt det dersens formelle sjov. Herefter arbejdede vi lidt videre, imens Anders kom med indsigter omkring vores emner og måder vi kunne gribe det an på, litteratur vi kunne læse osv.
Projektdetaljer og deadlines
Der blev nu afholdt et møde mellem os, Kathrine, Stephen og Anders. Målet var at få banket lidt mere ud i detaljer hvad det var vi skulle lave i den kommende måneds tid. Efter lidt indledende sporen sig ind på hvad det egentligt var vi snakkede om, så kom de håndfaste krav:
- Fremlæggelse til sidst af det arbejde vi har lavet, gerne med en demo af de ting vi har implementeret. Deadline er lige før vi stopper ved Panasonic.
- En rapport som dokumenterer hvad vi har lavet, med hvad vi nu har af analyse, design og resultater. Deadline er også når vi tager afsted.
- Noget der er implementeret, sammen med en grov rapport som har nogle ufine kanter, men i det store hele indeholder og beskriver alle detaljer.
Det endte sådan lidt improviseret med at Egon og jeg fortsætter i den "gruppe" vi nu lavede, mens Henrik og Lars vist fortsætter med deres. De havde en mindre implementeringsopgave da de kom herovre, og nu hvor de er blevet færdige med den skal de lave et "feasability study" af noget andet. Det var i grovtræk mødets resultat, koblet med lidt mere information om hvad det præcist var de havde i tankerne. Anders er god til at få den slags ting ud af folk ;)
Mad - The good, the bad and the ugly!
Til middag gik vi allesammen over i den tilstødende (frastødende burde jeg kalde den i stedet) kantine, hvor vi unge fik noget "oven roasted chicken" med kartoffelpulvermos og en ussel bolle til. Var ikke de +$6 værd, men heldigvis betalte Kathrine :)
Vi fortsatte resten af dagen med at arbejde og få lidt feedback fra Anders. I.P. Park og Kathrine informerede os om at vi var inviteret ud at spise til kl. 18. Da vi havde fri kl. 17 kunne det ikke rigtigt betale sig at bruge 20 min hver vej, så vi blev bare på arbejdet og kørte direkte til restauranten.
Der blev vi introduceret for to nye personer, Alexander og Allan, som tilsyneladende rejser meget og har været væk, og derfor mødte vi dem først nu. Alexander er ukrainer og har de GALE drukhistorier, vi hørte kun ganske få, men er sikker på at manden til overflod har rigeligt af dem, og de involverer temmeligt sikkert allesammen vodka! :D
Allan er lidt af en joker og spasmager, og virker rigtigt ærketypisk amerikaner i sit udseende: trænet og meget ret skarp i sine træk i ansigtet, og omkring 1.80 høj nok. Ham kan jeg godt lide :) Han "kendte nogen der kendte nogen", og han har lovet os at kigge efter nogle billetter til football kampe før sæsonstart, fordi vi sikkert kan få dem meget billigt eller gratis så. Virkeligt kanon, fordi vi havde håbet at komme ind og se en kamp, men billetterne er rasende dyre ($130 for pladser på den yderste rand af stadion), så vi var lidt slukørede over det, men nu ser det godt ud igen!
I.P. Park snakkede om fisketure man kunne tage fra østkysten af, og det lød rigtigt spændende. Han sendte et link til os i dag om det, vi undersøger det lige ;)
Alt i alt var det noget fantastisk mad vi fik, folk var flinke og rare, og vi snakkede rigtigt godt med alle. Håber helt klart det har løst lidt op for at vi bliver lidt bedre til at snakke med folk på kontoret, for der er lidt en tendens til at vi bare murer os inde på vores kontor, fordi vi er trygge nok med bare at sidde os fire derinde, og ikke behøver at snakke med andre.
Efter maden og lidt afskedsludder fik vi Lars (den humpende) og hans røde fødder med os over i bilen og kørte hjem.
Farveller Hr. A.P. Ravn
Tirsdag var det igen på arbejde, Anders kom med og fik lige givet de sidste dessiner og kommentarer til os og fik sagt farvel til alle. Jeg kørte ham på stationen og afsted var han!
Han skal ud og trekke i sydtyskland/østrig eller deromkring med sin 25-årige søn fortalte han, pææænt frisk gjort synes jeg! Hint hint far! Tag med mig til nogle bjerge og få nogle quality far-søn tid der batter ;)
VISA - Virker Ikke Sådan Altid
Efter arbejde tog vi hen for at handle i Stop&Shop, og jeg betalte med vores fælles VISA som jeg så tit har gjort. Forskellen denne gang var bare at mit kort blev afvist 2 gange. Pææænt mærkeligt! Da jeg kom hjem checkede jeg banken, og der er masser af penge på, så fatter det ikke lige. Satser på det bare var en tilfældig, mystisk fejl som man ikke skal tænke over.
Sooo hot!
Sidste punkt må være at gøre jer lidt misundelige (eller glade, for ikke at være her) derhjemme. Hvis I synes I har det varmt, så glemt det, det er ingenting!
De lover mega hedebølge herovre for tiden, og det viste sig uheldigvis at være sandt. I dag sneg temperaturen sig op på 36 grader celsius, med en luftfugtighed på 60%. Luftfugtigheden gør at temperaturen føles højere end den er, så det følte i dag som om der var 45,9 grader!!! AAaaarrrhhh.......smeeeltee....
Dette synes specielt Lars er lamt, men det er dog ganske god humor at se manden gå uden strømper eller sko hen over skoldhed asfalt , fordi de trykker/gnider på hans "brandsår" (solskoldning). Lad mig rette "gå" til "danse", og så har man et godt grin på ;) P.S. Undskyld Lars for at hænge dig ud :D
Eneste grund til at vi overlever er pga. at der er aircondition overalt, i bilen, på arbejdet, i indkøbscenteret, you name it. Man begynder at sætte pris på effekten af det, men ikke den tørre luft, samt det at man går og døjer med lidt snotten pga. det.
Men, nu skal jeg ud at løbe. Kl. er ca. 22 her, og der er stadig 32 grader udenfor, puuust så varmt det bliver!
Hygge!