Efter vi er begyndt at sætte pris på at The Man Show og det evigt fantastiske (for teknisk interessede og drengerøve i alle aldre) MythBusters bliver sendt hele tiden og igen (og Family Guy er skis'me også sjovt :)), så får vi set en masse af det :)
Vi har fået købt ind til at lave sandwiches nu, så nu har vi nogle helt igennem fantastiske sandwiches med til frokost hver dag på arbejde. Arbejdet skrider fremad, Egon og jeg er røget i en minigruppe sammen om at lave en "ting", men Lars og Henrik sidder og haxer maks på noget andet. Så langt så godt :)
Run Forrest, Run!
Vi (Henrik, Egon og undertegnede) får løbet en del herovre, men temperaturen dikterer til tider rimeligt meget hvornår vi løber, da det snildt bliver over 30 grader celsius herovre om dagen. Selv om natten er der ret varmt, og man begynder ret hurtigt at sætte pris på aircondition, også selv om den sikkert koster en forkølelse på et tidspunkt :/
Vi løber oftest om aftenen, ikke mindst fordi vi først har fri kl. 17, men som sagt også pga. temperaturen. En enkelt dag løb Henrik og Egon efter vi kom hjem, men det lød som om at sikkerhedsventilen var gået på Egon pga. varmen :P
Ugens forløb
Mandag til torsdag gik, så vidt jeg lige husker :), fint, vi arbejdede, tog hjem, spiste, stenede og løb lidt. Jeg legede med mit kamera og fik efterhånden min nyindkøbte server op at køre således jeg kan hoste www.zenith.dk og lidt senere igen også www.bigum.org .
Princeton og en halv flaske rom
Onsdag tog vi en tur ind til Princeton og så Pirates of the Caribbian 2 - Dead Man's Chest. Et ord: ØV! Havde høje forventninger efter at have set den første, men 2'eren er godt nok ikke for god. Jo, der sker en masse, og Depp er okay igen igen, men det er kun en halv film, man har intet set hvis man ikke også smider sine penge og ser 3'eren også. Men heldigvis fik vi set lidt at Princeton også, og den ser rigtigt interessant ud. Universitetet har en masse gamle bygninger, og der er en masse andre spændende bygninger i byen også, så der skal vi helt klart tilbage til og se mere.
Six Flags - Great Adventure
Jvf. anbefalingerne fra Mei-Yu og Jeremiah købte vi fredag sæsonkort til Six Flags parkerne. Vi har købt et kort der gælder til alle 3 typer parker (safari, tema og vandland). Så nu kan vi rigtigt slå os løs og gå amok :) Vi glæder os allesammen enormt meget til at prøve Kingda Ka, verdens største og ondeste rutsjebane, ca ;)
Om fredagen tog vi så til Six Flags direkte efter arbejde, og vi skulle mødes med Maria og Anders som var derovre for at besøge noget af hans familie. Vi var deroppe ca. kl. 17, og gik så lidt rundt mens de lige blev færdige med at stå i kø. Anders havde stået i kø til Kingda Ka i 4 timer!! De første to attraktioner vi gik hen til var uheldigvis lukket, meget betryggende, eller noget! Fik så stillet os i kø til Batman - The Ride, som faktisk var ganske fin! Vi gik nu over til El Toro, hvor vi mødtes med Maria og Anders. Efter et lille glædeligt gensyn stillede vi os i kø til den. Ca. halvanden time senere kom vi ombord, og F-U-C-K da den var fed!!! Det fatter man da SLET ikke medmindre man har prøvet den! Go home Falken i Fårup :P\
Vi nåede og at prøve Superman og Skull Mountain inden kl. var ved at være 22, og parken skulle til at lukke. Vores supernice SUV kan have plads til 7 når man slår bagsæderne op, så vi kørte 6 mand høj hen til til Wendy's og kastede os over "godterne" :) Skal siges, at til sammenligning med BK og McD er Wendy's faktisk ret godt. Det smager af kød, hvilket jeg kan stå inde for da jeg bestilte en Trippel-noget, som havde 3 bøffer i sig, og jeg var undervejs ved at omkomme af kødforgiftning, for *puuust* da også hvor var der meget kød i den! :D
Vi kørte dem hjem og så var det ellers på hovedet hjem i seng efter en lang dag!
Stranden - Sooo Bright You Are!
Vi sov lidt længe lørdag og kom derfor lidt sent af sted, men af sted til stranden skulle vi! Vi tog, på anbefaling af Kathrine, til Point Pleasant, en tilsyneladende meget populær strand, for der var da godt fyld op! Det kostede $7 at komme på stranden, lidt frækt synes vi, men hvad, skik følge eller land fly, så frem med pengene! Vi ankom først omkring kl. 16 pga. kraftig trafik og det var pænt svært at finde en parkeringsplads. Egon og jeg fik badet lidt, og kastet en masse med football'en vi havde medbragt, men uheldigvis lukkede stranden allerede kl 17, suk! Tror godt man kunne være blevet længere, det var bare livredderne der gik hjem, men da det begyndte at regne alligevel tog vi hjem. Det havde været en meget god tur ellers, og så fik vi da også chancen for at vise vores blegfede kroppe frem, oh suk hvilket syn! :D
Paaart-eei!
Hjemme igen fik vi banket nogle hotdogs sammen og begyndte at gøre klar til at tage i byen. Jeg havde meldt mig som designated driver, så kunne jo ikke drikke, piv! Efter de andre var blevet godt muntre kørte vi til New Brunswick, som min kammerat Michel havde anbefalet os at gøre. Vi blev hjulpet godt på vej af det herlige techno-/dance-nummer, Boten Anna af Basshunter. New Brunswick er en universitetsby ligesom Princeton, men det er mere internationalt og upper-end i Princeton, mens New Brunswick skulle være mere for arbejderklassen (med andre ord, mere som os ;)). Vi tågede først rundt efter noget der hed "Ivy Pub" hvilket Michel havde anbefalet, men vi gav op og endte med at tage ned på en bar/pub-ting der hed "Stuff Yer Face", som var en "Beer Club". Der var meget lyst inde efter danske standarder, og alt for mange fyre, så adspurgt om natklubber blev vi peget ned til noget der hedder "The Glo" af en servitrice. Efter at have fundet stedet og betalt for at komme ind opdagede vi at det var på størrelse med Giraffen inde i gaden, hvis ikke mindre, og så var der ca. dobbelt så mange mennesker som der er derinde, selv på en god aften. Pust så pakket der var!!
Anyways, efter de første indledende kramp-agtige og mærkelige forsøg på at falde ind og se om man kunne danse lidt, faldt vi i snak med en pige der hedder Kim, som var vældigt sød. Vi fik danset lidt med hende og snakket lidt med både hende og hendes kæreste, men ak, i USA lukker man åbenbart allerede kl. 2, så vendte tur-karavanen næsen hjemad igen, dog havde vi fået lovning på at Kim nok skulle vise os alle de gode steder at gå i byen i New Jersey, så det ser vi frem til ;)
Stener-søndag
Ovenpå en hård fredag og lørdag sov vi længe søndag og brugte helt generelt bare dagen på at slappe mest muligt af ;)
Vi havde aftalt at tage ud og spise med Maria og Anders mandag på en restaurant de kendte, så det glædede vi os til.
Over and out for uge to her i guds eget land!